Temadag om VE-gasser og gasnettet

Energinet.dk inviterer til temadag om VE-gasser og gasnettet. Kom og få ny viden og tværfaglig indsigt

Er du interesseret i at få et øget indblik i mulighederne for at anvende VE-gasser i gasnettet og ønsker du ny viden om andre fagområder end dit eget, så kom til Energinet.dk's temadag.

Onsdag den 5. oktober 2011 afholder Energinet.dk temadag om VE-gasser og gasnettet. Forskningskoordinator, Steen Vestervang, opfordrer fagfolk og andre interesserede til at sætter kryds i kalenderen og møde op til en dag fyldt med ny viden og tværfaglig indsigt:
 
- Formålet med dagen er at give deltagerne øget viden om mulighederne for at anvende VE-gasser i gasnettet, i forbindelse med at vores energiforsyning gradvis bliver mere og mere baseret på vedvarende energi.

Temadagen henvender sig til fagfolk og andre med interesse i forgasning, biogas, elektrolyse og gasnettet.
 
- Normalt er det ikke en gruppe der samles, og formålet er således også at give deltagerne viden på tværs af områderne. Det fælles og samlende for områderne er VE-gassernes samspil med gasnettet, siger Steen Vestervang, hvorefter han prompte tilføjer:
- og så er det gratis at deltage! 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.