Tyske elpriser presser danske opad
Publiceret D. 3.10.2011 13.05
Trods stor import af billig vandkraft fra Norge fulgte elprisen i Vestdanmark (Jylland og Fyn) i september den tyske pris opad.
Af Søren Klinge
I Vestdanmark var den gennemsnitlige elpris i september 35,5 øre pr. kilowatt-time (kWh) mod 33,8 øre i august.
I Østdanmark (Sjælland og Bornholm) lå elprisen stabilt i september, hvor den gennemsnitlige elpris lød på 36,0 øre pr. kWh sammenlignet med 36,3 øre i august.
I de øvrige skandinaviske lande skabte den stigende vandstand i vandmagasinerne et markant prisfald, hvilket ikke påvirkede Østdanmark pga. kapacitetsbegrænsninger på den elektriske Øresundsforbindelse.