Online-kort over det nordiske elsystem

I dag lancerer TSO'erne Energinet.dk, Fingrid, Statnett, Svenska Kraftnät og Elering et online-kort, der viser den øjeblikkelige situation i det nordiske elmarked.

Kortet viser i realtid elektricitetsstrømme og priser mellem anmeldelsesområderne i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Estland. Kortet viser også elproduktionsdata opdelt efter produktionstype, nettoudveksling og forbrug pr. land.

Ved at offentliggøre oplysninger om det nordiske elsystems fysiske tilstand i nær realtid tager TSO'erne endnu et vigtigt skridt til skabe større gennemsigtighed på det nordiske elmarked. Dette er af stor værdi for markedsaktørerne og skaber et mere effektivt marked, hvilket til syvende og sidst er til gavn for forbrugerne.

Dataene på kortet opdateres hvert minut.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.