Første pæl banket i jorden

Energinet.dk tester nedramning af monopæle til den nye højspændingslinje mellem Kassø og Tjele

Kraner, hydrohammer og sågar entreprenørens medbragte kaffemaskine gjorde knuder i kulden, men da der først var kommet gang i grejet, gik det efter planen med at få banket det 14 meter lange og to meter tykke stålrør i jorden lidt nordøst for Agerskov i Sønderjylland.

Røret skal holde én af de ca. 500 master, som Energinet.dk i morgen går i gang med at rejse på strækningen mellem Kassø og Tjele.

- De første 100 master bliver dog sat på betonfundamenter, fortæller Gunnar Kyed, Energinet.dk. Men når vi har fået rammet tre monopæle i jorden og evalueret resultatet, beslutter vi, om vi skal gå videre med denne metode og sætte masterne på monopæle frem for betonfundamenter, som er en anelse dyrere.

Tidsplanen for byggeriet af den sydligste tredjedel af den nye 400 kilovolt-forbindelse kan ses her

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.