Af Hans Mogensen

Gaslageret er en del af det danske naturgassystem, der sørger for forsyningen af naturgas til mere end 330.000 danske familier og virksomheder. Naturgas dækker ikke mindre end en fjerdedel af hele Danmarks energiforbrug. Om sommeren er forbruget af naturgas lavt, og så fyldes lagrene op til vinteren, hvor forbruget er større end gasproduktionen i Nordsøen.

- Lageret består af syv hulrum, som ligger nede under vores fødder i ca. halvanden kilometers dybde. Hulrummene kaldes også kaverner. De er mere end 300 meter høje og 50 meter i diameter. Faktisk kan Eiffeltårnet stå inde i hulrummet, siger gaslagerchef Leif Hansen, Energinet.dk.

Han har i 16 år været leder af gaslageret og dets 14 medarbejdere, og det er også ham, der har gennem de seneste fem år har stået i første række i både medier og på møder, for at svare på den til tider voldsomme kritik fra bekymrede borgere, som planerne om genudskylning af gaskavernerne har rejst.

Afgørende rolle før og nu
- Gaslageret spiller en afgørende rolle for vores energiforsyning i Danmark, og det har sammen med det øvrige naturgassystem været en central del af de seneste 40 års energihistorie, hvor naturgassen blev et af flere svar på oliekriserne i 70’erne, fortæller Leif Hansen

- I 1970 bestod det danske energiforbrug næsten udelukkende af billig olie fra Mellemøsten. Men den 6. oktober 1973 udbrød der krig i Mellemøsten, og i løbet af de næste tre måneder steg olieprisen til det firedobbelte. Forestil dig at benzinen i dag pludselig steg fra 12 kr. pr. liter til 48 kr., siger Leif Hansen.

Den vestlige verden var i chok. Betalingsbalanceunderskud, inflation og arbejdsløshed kom på den politiske dagsorden.

- Oliekriserne førte til en dramatisk omstilling af det danske samfund.
Vi begyndte at spare på energien. Vi isolerede vores huse. Vi etablerede fjernvarmesystemet, og vi begyndte at hente naturgas ude i Nordsøen og byggede naturgasnettet. Olie blev erstattet af kul og naturgas i kraftværkerne og i 1976 blev den første vindmølle koblet på elnettet, fortæller Leif Hansen.

- I dag står vi foran en ny omstilling, der markant vil forandre den måde, vi producerer, transporterer og bruger energi på. Vi skal i løbet af de næste 40 år gå fra kul, olie og naturgas til vedvarende energi, men også her kan naturgaslageret komme til at spille en afgørende rolle, siger Leif Hansen.

Åbent hus for interesserede
- Selvom vi i fremtiden skal bruge vedvarende energi, så vil vi i mange år endnu have brug for naturgas. Naturgassen udleder mindst CO2 af kul, olie og naturgas, og derfor er naturgassen et godt overgangsbrændsel til vedvarende energi. Desuden kan hele gassystemet i fremtiden blive et stort lager for enorme mængder vindkraft, når teknikkerne til at omdanne vindkraft til gas bliver udviklet. Allerede i dag produceres biogas ud fra landbrugets gylle, hvorefter biogassen sendes ind i naturgasnettet. Om få år vil vi kunne producere vedvarende energi-gasser fra biomasse – halm, flis, kløver, pil, tang, alger og sågar affald, og lagre gasserne i gasnettet.

Naturgaslageret i Ll. Torup vil således også fortsat  i mange årtier ud i fremtiden spille en central rolle i danskernes energiforsyning.

Gaslagerets jubilæet fejres bl.a. med et åbent hus-arrangement for alle interesserede den 21. maj 2012 kl. 15-18. Medierne er også velkomne.