Læs hele kronikken her:

 

 

Det danske energisystem står over for kæmpe forandringer. Rejsen mod en fremtid med færre fossile brændstoffer – olie, kul og naturgas – og mindre CO2-udledning kræver både en helt ny måde at tænke på og store milliardinvesteringer i vindmøller, højspændingsledninger og meget andet.
Men danske familier og firmaer risikerer at få en unødig høj elregning og betale alt for meget for den grønne omstilling. Vi risikerer faktisk at betale for den samme vare flere gange.
Lige nu forbereder nogle europæiske lande sig til rejsen mod en mere klimavenlig fremtid ved at betale traditionelle kraftværker for at stå klar i baggrunden. Skrækken er, at deres energisystem går i sort, og at der ikke er nok strøm i stikkontakterne. Sådan er situationen ikke i Danmark. Hvis vi blindt vælger at følge udviklingen i andre EU-lande, bruger vi borgernes og virksomhedernes penge ufornuftigt, og ekstraregningen kan løbe op i flere milliarder kroner hvert eneste år. Det viser beregninger, Energinet.dk har lavet.

 

 

Folketinget har store klimaambitioner: Allerede i 2020 skal halvdelen af al Danmarks strøm komme fra vindmøller – det er næsten en fordobling i forhold til i dag. Det kræver, at der rejses nye vindmøller både på land og på havet, bl.a. nye havmølleparker på Horns Rev i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.
Regeringens mål er, at vi i 2035 skal have 100 procent vedvarende energi i elsystemet og varmesektoren. Og i 2050 skal al den energi, vi bruger – strøm, varme, transport mv. – være grøn.
Det er et paradigmeskifte for energisystemet. På den lange bane kender vi ikke alle de teknologier og metoder, der skal få os i mål. Vi ved, at elektrolyse, brint og grønne gasser vil spille en stor rolle, men vi ved ganske enkelt ikke, hvordan verden ser ud om 37 år, og hvilke nye smarte løsninger der er opfundet til den tid.

 

Også på den korte bane er der udfordringer. Når en stadig større del af strømmen i bogstaveligste forstand bliver leveret, ”som vinden blæser”, bliver det mere kompliceret at skabe balance mellem elproduktion og forbrugernes behov.
I takt med, at vi rejser mange flere vindmøller, bliver der mindre behov for de traditionelle kraftværker og kul, olie og naturgas. Altså mindre energi af den type, hvor man groft sagt kan trykke på en knap, og så kværner kraftværkerne derudaf. 
Men er der så styr på forsyningssikkerheden? Er der strøm i vores stikkontakter i 2016 og 2020?

 

 

De spørgsmål debatterer dele af energibranchen lige nu. Hvor meget af den stabile kraftværkskapacitet skal vi have i baghånden til de dage, hvor det ikke blæser? Flere foreslår, at Danmark laver et såkaldt ”kapacitetsmarked”. Et marked, hvor Energinet.dk – og altså i sidste ende forbrugerne - betaler kraftværker for at levere ekstra reservekapacitet.
Brancheforeningen Dansk Energi, der bl.a. varetager kraftværkernes interesser, stiller spørgsmålstegn ved forsyningssikkerheden og taler om ”en kold og mørk vinteraften”. Et skrækeksempel på en vindstille dag, hvor møllerne ikke drejer rundt, og der derfor ikke er strøm nok til danske familier og virksomheder.
Og flere europæiske lande er allerede undervejs med et kapacitetsmarked - andre overvejer det. Derfor er det relevant at spørge: Skal Danmark gå samme vej?
Det korte svar er: Nej.

 

Selv om vores energisystem bliver mere kompliceret i fremtiden, er forsyningssikkerheden intakt. Danmark kan fortsat levere stabil energi 365 dage om året 24 timer i døgnet. Også på den kolde, vindstille aften i februar.
Det ville naturligvis være meget lettere at løse opgaven, hvis vi havde alle de kraftværker til rådighed, vi kunne ønske os. Hvis kraftværker stod klar, så vi var mere end rigeligt dækket ind, hvis både det ene og andet og tredje uheld var ude på samme tid.
Men det vil både være unødvendigt og dyrt.

Kraftværker spiller i dag en helt afgørende rolle i det danske energisystem. De er en absolut grundpille, når det handler om at sikre stabil strøm til danskerne. Sådan vil det også være i mange år fremover, også længe efter 2020. Energinet.dk vurderer, at Danmark i 2020 vil have traditionelle kraftværker, der kan levere i alt 6000 MegaWatt – i runde tal svarer 1000 MW til én million borgeres behov. Dertil kommer elforbruget i industrien, men Danmark har udover kraftværker også andre strenge at trække på.

 

Vi har gennem årtier været stærkt forbundet med energisystemerne i vores nabolande. Vi har solide højspændingsledninger til Tyskland og tykke søkabler til Norge og Sverige.
Med udlandsforbindelser kan vi sælge strøm til forbrugerne i nabolande, når det blæser kraftigt herhjemme, og der er overskudsproduktion. Når det er vindstille, kan vi importere strøm. Enten fra Centraleuropa og Tyskland eller de nordiske lande. Bl.a. kan vandkraftværker i Norge levere strøm, når vi ikke selv producerer nok.
Energinet.dk arbejder på at lave flere udlandsforbindelser, i takt med at der kommer flere vindmøller. Nogle udlandsforbindelser er godt på vej, andre undersøger vi nærmere. Og vi bygger dem kun, hvis det er en samfundsøkonomisk god løsning. Bl.a. ser vi på muligheden for at lave et kabel mellem Danmark og England, og vi arbejder også på at forbinde den kommende havmøllepark på Kriegers Flak med Tyskland. Det vil blive verdens første havbaserede elnet.

 

Derfor er der ikke behov for at betale for endnu mere kraftværkskapacitet herhjemme. Familier og erhvervslivet ville komme til at betale for den grønne omstilling flere gange.

Hvis Danmark skulle lave et kapacitetsmarked, så vi altid kunne dække hele vores strømbehov, uden at kunne trække på forbindelser fra nord, syd, øst eller vest, ville kraftværkerne koste elforbrugerne fire milliarder kroner ekstra hvert år. Det svarer til yderligere 11,5 øre per kilowatt time. I dag udgør Energinet.dk’s tariffer 6,9 øre på elregningen.
Nu kan et kapacitetsmarked skrues sammen på flere måder og med mange forskellige grader af sikkerhed og backup. Men også mindre vidtgående modeller af et kapacitetsmarked vil koste ekstra milliarder, og erfaringer fra andre lande bakker regnestykkerne op.

 

Sammenligner man et ”uafhængigt” Danmark med Irland og Nordirland, får man næsten samme resultat. Irland og Nordirland har meget svage forbindelser til udlandet og en reel ”ødrift” – altså et isoleret energisystem som i beregningen her over. På den irske ø koster det hvert år elforbrugerne fire milliarder kroner i kapacitetsbetalinger at kunne få leveret 7000 MW i såkaldt ”spidslast”, altså den maksimale mængde strøm, som der kun er behov for få timer om året. I Danmark vil vi i 2020 have brug for 6700 MW i spidslast.
Og erfaringerne fra udlandet viser, at har et land først lavet kapacitetsmarkeder, er de svære at ændre. Det er dyrt at bygge nye kraftværker, de har en lang levetid, og når de først står der, kan vilkårene ikke lige laves om.
Selv hvis man ser på modellerne for kapacitetsmarkeder med ”samfundsøkonomiske” øjne, vil et det medføre milliardregninger til Danmark. Nogle af de penge, kraftværkerne vil tjene, havner tilbage i samfundet via lønninger, skatter osv., men et kapacitetsmarked, hvor elforbrugerne betaler fire milliarder kroner, koster i alt samfundet tre milliarder kroner.

 

Man kan også forestille sig knapt så vidtgående ordninger, hvor staten betaler for at have kraftværker i baghånden. Bl.a. en ”peak load-reserve”. Modsat et kapacitetsmarked, hvor Energinet.dk betaler kraftværker for året rundt at levere strøm, kører en peak load-reserve kun i få timer. Kraftværker, der ellers ville lukke, får betaling for at køre, når behovet for strøm ”peaker” eller topper.
Eksempelvis 600 MW i peak load-reserve vil koste op til 460 millioner kroner om året. Men risikoen ved en peak load-reserve er, at den med tiden kan blive lige så dyr som et kapacitetsmarked. Der kan opstå en glidebane, hvor staten må betale for at holde flere og flere værker i live.

 

 

Energiproduktion og elmarkeder er gået fra at være rene nationale anliggender til at være mere grænseoverskridende. Danmark forventer, at udviklingen mod et mere internationalt og åbent marked fortsætter. Udviklingen er faktisk helt afgørende for den grønne omstilling. Vi for brug for at sende strøm frem og tilbage, når det blæser i et land, eller når der er fyldte vandmagasiner i et andet osv.
Hvis hvert land udelukkende tænker nationalt og har eksempelvis 20 procent ekstra kraftværkskapacitet i baghånden, vil der samlet set være alt, alt for meget kapacitet i Europa. En situation, hvor alle lande samtidigt får brug for deres reservekapacitet, opstår ikke. Derfor giver det god mening at tænke internationalt og trække på hinandens energisystemer.
EU arbejder da også på at liberalisere energimarkederne. Åbne markeder sikrer både lavere priser til elforbrugerne og mere effektive energisystemer. Derfor ser Europa-Kommissionen med bekymring på, at nogle lande nu laver kapacitetsmarkeder eller overvejer det. Det vil gøre det dyrere for de europæiske elforbrugere. Nogle lande er dog allerede drejet ned ad den vej, og derfor overvejer Europa-Kommissionen nu, om den skal koordinere kapacitetsmarkeder eller lign. for at forhindre rene nationale løsninger, der vil gøre forbrugernes ekstraregning endnu større.

 

 

Energinet.dk mener, der er brug for at have is i maven – også på den kolde mørke vinterdag. Vi overvåger hele tiden kraftværkskapaciteten, både her-hjemme og i andre lande. Skulle situationen ændre sig, så vi i løbet af nogle år kan forudse, at forsyningen af strøm bliver ustabil eller truet, vil vi naturligvis reagere. Ellers ville vi ganske enkelt ikke passe vores arbejde. Energinet.dk’s vigtigste opgave er netop at sikre forsyningssikkerheden, og vi har både værktøjerne og kompetencen til at gribe ind og betale kraftværker for at levere back up.
Hvis det bliver nødvendigt, vil det være uklogt for Danmark at gå enegang. Med et rent dansk kapacitetsmarked risikerer elforbrugere at betale for at levere billig strøm til nabolande, og derfor skal det i givet fald laves i samarbejde med nabolande eller EU.
Men vi skal ikke i dag bruge danskernes penge på noget, der ikke er nødvendigt.
Danmark er det land i EU med flest udlandsforbindelser. De sikrer både forsy-ningssikkerhed, og at vindmølleejerne kan sælge deres strøm til forbrugere i nabolande. Solide forbindelser giver den grønne, vedvarende energi mest mulig værdi, fordi den kan blive sendt hen, hvor behovet er størst, og hvor forbrugerne vil betale mest for den. Desuden arbejder hele energibranchen hårdt på at gøre vores elforbrug mere fleksibelt – populært sagt bruge strømmen, når det blæser. Intelligente apparater kan sørge for, at familiens varmepumpe kører, når der er rigeligt med strøm, og at fremtidens elbil bliver ladet op om natten, når vi sover og har slukket for alle andre apparater.

 

 

Frem mod 2050 skal andelen af vindmøllestrøm i Danmark seksdobles. Nogle af de traditionelle kraftværker har allerede mærket konsekvenserne af den grønne omstilling og er lukket. Flere vil følge efter. Det er en naturlig konsekvens af udviklingen.
Den danske strategi med vindmøller og udlandsforbindelser er flere gange blevet kritiseret for at gøre os afhængige af strøm fra andre lande. Men uafhængighed er ikke nødvendigvis det samme som høj forsyningssikkerhed.
USA har ringe forbindelser til nabolande og laver al sin energi selv. Det har kapacitetsmarkeder for at være sikker på at have strøm nok. Hvis Danmark skulle bruge USA’s model, ville det koste danske elforbrugere tre milliarder kroner ekstra om året – vel og mærke for en forsyningssikkerhed, der er lavere end det den danske elsektor i dag leverer. USA har flere strømsvigt.
Til trods for, at der er mange dage og uger, hvor Danmark importerer strøm fra Norge, Sverige og Finland eller Tyskland og Centraleuropa, er vi verdensmestre, når det handler om at levere stabil energi til borgerne. Danskerne har strøm i stikkontakterne i 99,996 procent af tiden.
Den samme høje forsyningssikkerhed skal også være kendetegnende i en grøn fremtid med vedvarende energi.

 

 

Energinet.dk har ingen interesse i at præsentere overoptimistiske tal for, hvordan energisystemet vil se ud i 2016 eller 2020. Eller at få den grønne omstilling til at se bedre ud, end den er. Hvis vi gjorde det, ville vi svigte både vores opgave og de borgere og virksomheder, der forventer at kaffemaskinen i køkkenet, kopimaskinen på kontoret, lyset over tandlægestolen, ventilationen i svinestalden og svejseapparatet på maskinværkstedet virker, når der bliver trykket på kontakten.
Energinet.dk skal ikke tjene penge på at fremtidssikre energisystemet. Vi er et offentligt ”hvile i sig selv-selskab”, og vores udgifter til at vedligeholde og udbygge el- og gasnettet bliver dækket af de danske familier og virksomheder.
Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at det sker på den sam-fundsøkonomiske mest fornuftige måde. Vi skal sikre, at pengene bliver brugt klogt og effektivt, og at investeringerne bliver lavet langsigtet.
Den grønne omstilling skal ske med sorte og ikke røde tal på bundlinjen. Ligesom vi ikke skal sende en klimaregning videre til vores børn og børnebørn, skal vi heller ikke sende en unødig stor økonomisk regning videre til nuværende og kommende generationer.