Signal til gasmarkedet: To forsyningskilder er ude af drift

Energinet.dk har udsendt en early warning-meddelelse til gasmarkedet om at være opmærksom på forsyningssituationen. To forsyningskilder er ude af drift på grund af ikke planlagt vedligehold.

​To forsyningskilder til det danske gasmarked – produktionsplatformen Tyra Øst i Nordsøen og gaslageret i Stenlille – har den 27. og 28. april 2013 sendt meddelelse til gasmarkedet om afbrud i forsyningen grundet ikke-planlagt vedligehold.
 
Forsyningssituationen i Danmark er ikke kritisk som følge af hændelserne p.t, men der er brug for at være opmærksomme på forsyningssituationen og forebygge, at denne ikke bliver forværret. Derfor har Energinet.dk udsendt en early warning-meddelelse. Den skal forebygge en kritisk situation.

Energinet.dk skal som systemansvarlig for naturgasområdet give markedet løbende information, når der kan opstå en kritisk forsyningssituation. Early warning er det laveste advarselsniveau i Energinet.dk’s forsyningsberedskab. De næste trin er Alert og Emergency. De tre trin følger den europæiske skala for gasmarkedet.
Selv hvis gassituationen skulle blive forværret i Danmark, er privatpersoner, fjernvarmekunder og mindre virksomheder alle sikret gasforsyning gennem Energinet.dk’s nødforsyningsberedskab, jf. Naturgasforsyningsloven.

Heller ikke store virksomheder bliver påvirket af early warning-meddelelsen, men enkelte større virksomheder kan blive berørt, hvis situationen bliver forværret. Derfor skal early warning-meddelelsen forebygge, at der opstår knaphed på gas

Så snart situationen ændres (forbedres eller forværres), informerer vi igen.
Læs Early Warning-meddelelsen her

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.