Europæiske TSO’er tager et nyt skridt mod tættere samarbejde

Med oprettelsen af et kontor i München udvider TSO’erne i det kontinentale Europa samarbejdet om den daglige drift af elsystemerne

​Et stadigt tættere samarbejde og daglig koordinering mellem 13 TSO’ere i det kontinentale Europa – herunder Energinet.dk – skal styrke forsyningssikkerheden på elområdet.

TSC - The Transmission System Operator Security Cooperation – blev etableret i 2008. Med etableringen af et fælles kontor styrkes overvågningen af de sammenhængende elsystemer og dermed systemsikkerheden på elområdet. Ansvaret for driften af elsystemerne ligger fortsat hos de enkelte TSO’er.
- Vi forventer, at samarbejdet i løbet af få år kan få samme omfang som det nordiske samarbejde, og at det dermed vil medvirke til at skabe en solid basis for forsyningssikkerheden i det fremtidige VE-baserede elsystem i Danmark, siger systemdriftsdirektør Jens Møller Birkebæk, Energinet.dk .

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.