NWE Priskobling udskudt
Publiceret D. 13.11.2013 10.28
Ny forventet dato for go-live er den 4. februar 2014, hvilket vil blive endelig bekræftet inden jul.
NWE Priskoblingsprojektet er et samarbejde mellem TSO’er og elbørser i Nordvesteuropa. Formålet er at implementere priskobling på Day-Ahead markedet. Det betyder, at der fremover vil være én prisberegning for hele området baseret på én fælles beregningsalgoritme, som bruges af alle de involverede børser.
I forhold til den nuværende løsning vil der med priskobling være mindre risiko for fejlberegninger og der sikres mere samfundsøkonomisk korrekte flows på udlandsforbindelserne.
Priskoblingsløsningen er meget kompleks. Projektet har designet, implementeret og testet over 50 systemer, og der eksisterer over 150 grænseflader mellem systemerne.
Læs mere om udskydelsen i præsentation her.