Nu åbnet for ansøgning om biogasstøtte

Nu tager Energinet.dk i mod ansøgninger om de nye støtte til biogas i naturgasnettet og bygasnettet.

​Ansøgningsskemaet er nu åbnet for ejere af opgraderingsanlæg, der leverer gas til naturgasnettet, og ejere af renseanlæg, der leverer til bygasnettet. Biogas, der bliver opgraderet og sendt ud i naturgasnettet samt renset biogas til bygasnettet er støtteberettiget til tilskud fra gas PSO puljen.

De første støttepenge til godkendte støttemodtagere vil blive udbetalt den 25. januar 2014 med tilbagevirkende kraft fra den 1. december 2013, hvis ejerne af anlæggene indsender målinger af produktionen for december måned inden den 6. arbejdsdag i januar måned 2014.

 
Målingerne af opgraderet biogas, der tilføres naturgasnettet, bliver indrapporteret via det netselskab, hvor det opgraderede biogas tilføres gasnettet. Måleoperatøren for renseanlægget kan indrapportere målingerne til Energinet.dk via en online målerportal.
 
Energinet.dk har sendt en mail direkte til markedsaktører og biogasinteressenter med nærmere oplysninger og betingelser.
Ansøgning skal ske via Energinet.dk’s hjemmeside fra denne side.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.