Energinet.dk holder workshop om analyseforudsætninger
Publiceret D. 20.12.2013 14.34
Energinet.dk holder 4. februar 2014 workshop for folk i energibranchen om Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014.
Forudsætningerne ligger til grund for Energinet.dk's analyser af projekter, el- og gassystemet og omhandler blandt andet forventningerne om den fremtidige vindkapacitet, udviklingen i elforbruget, status for udlandsforbindelser, gasforbrug og udbygninger osv.
En gang årligt opdaterer Energinet.dk forudsætningerne. Inden offentliggørelse i april/maj er der workshop med mulighed for at se, diskutere og kommentere forudsætningerne.
Mødet foregår i Energinet.dk's afdeling i Ballerup. Du finder invitationen her.