Helt konkret er der tale om GPS-sendere, der sender data tilbage via mobilnettet, så snart tranerne når Østersøen. Det er revolutionerende, da det man tidligere har brugt satellitter til at følge tranernes færd. Samtidig er de nye sendere udstyret med solceller, som de kan lade sig selv op.

 

- Det er rigtig dyrt at leje en satellit til et sådant formål. Den udgift kan vi nu fjerne. Samtidig kan batterierne holde længere på grund af solcellerne. Så på den måde indsamler vi de samme informationer, men til billigere penge, forklarer Mark Desholm fra Institute of Bioscience.

 

Tranernes flyvevaner bliver undersøgt som en del af forundersøgelserne til opførelsen af en vindmøllepark ved Kriegers Flak i Østersøen indenfor de næste syv år. Dataene fra fuglenes træk skal indgå som en del af den rapport om Vurdering af Virkning på Miljøet, eller VVM, der skal laves inden projektets opstart.

 

Undgå kollision
Når tranerne i løbet af efteråret migrerer fra Skåne til det sydlige Europa, kan de risikere at kollidere med de havvindmøller, der skal opføres i Østersøen. Derfor skal det fastlægges hvor mange traner, der trækker over området og hvilken rute, de vælger.

 

- Vi indsamler blandt andet data omkring hvilken højde, de flyver i, hvor de flyver fra og hvor de ender, forklarer Mark Desholm.

 

Resultaterne skal i sidste ende give et billede af, hvor mange traner der vil komme på kollisionskurs med vindmøllerne, der kan være op mod 200 meter høje. På den baggrund vil forskerne kunne vurdere, om vindmølleparken vil udgøre en risiko for tranebestanden.

 

Den første trane nåede for nylig sin destination i Spanien og har allerede givet forskerne et indtryk af fuglenes trækvaner.

 

Det er planen, at der i alt skal der opføres 600 MW danske vindmøller på Kriegers Flak. Vindmølleparken skal sættes i drift i 2020.

 

Billedet er fra Mark Desholms videoblog om tranerne.