Brand i station ved Herslev på Vestsjælland

Lørdag 18. januar kl. ca. 16.45 udbrød der brand på Energinet.dk’s station i Herslev nord for Slagelse. Der var ild i tagkonstruktionen på en bygning på stationsområdet.

Branden påvirkede ikke højspændingsnettet eller den elektriske Storebæltsforbindelse, der kobler det vestdanske og østdanske elnet sammen.

Brandvæsnet var hurtigt på stedet, og efter personale fra Energinet.dk havde konstateret, at det var sikkert for brandfolkene at komme ind på stationsområdet, begyndte slukningen.

Branden er under kontrol. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der fik branden til at bryde ud.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.