Kommunerne søgte om 780 solcelleanlæg

Stor interesse for ny kommunal solcellepulje. Der trækkes nu lod blandt ansøgningerne.

​Landets kommuner søgte om lov til at lave i alt 780 solcelleanlæg på skoler, børnehaver, rådhuse mv., da der mandag blev åbnet for en ny 20 megawatt kommunal solcellepulje.
Ansøgningerne løber op i solcelleanlæg med en samlet effekt på 36,4 MW, og dermed blev puljen ikke bare fuld på førstedagen, der er også søgt om langt mere, end puljen giver mulighed for.

Et IT-system trækker nu lod blandt ansøgningerne og udvælger tilfældigt 20 MW.

- Alle, der får tilsagn, får svar i løbet af en uge, siger Martin Lervad Lundø, sektionschef i Markedsdrift og Kundesupport i Energinet.dk.

Den nye solcellepulje giver kommuner dispensation fra eksisterende regler i elforsyningsloven. Kommunerne får lov til at bruge den strøm, de selv producerer, og slipper for at oprette et selvstændigt selskab til at administrere elproduktionen fra solcelleanlæggene.

 

Se tidligere nyheder om emnet herunder:


20 MW solcellepulje fyldt op den første dag

Mandag kan kommuner søge ny solcellepulje

 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.