Gasbørsen Gaspoint Nordic skifter clearingpartner

Gaspoint Nordic A/S indleder et samarbejde med tyske European Commodity Clearing AG.

Den danske gasbørs Gaspoint Nordic A/S indleder et samarbejde med tyske European Commodity Clearing AG (ECC).

ECC indtræder 1. oktober i år som børsens clearinghus og afløser dermed Nord Pool Spot AS, som hidtil har stået som garant for levering og afregning af den gas, der handles på børsen.

- Skiftet sker blandt andet, fordi ECC kan understøtte behovet for udvidede åbningstider fra oktober i år, hvor Energinet.dk introducerer ny balancemodel, forklarer Jacob Pedersen, administrerende direktør i gasbørsen.

Læs pressemeddelelse her.
 
I december 2012 blev Energinet.dk eneejer af gasbørsen Gaspoint Nordic, den hed tidligere Nord Pool Gas.  Ca. 25 procent af det danske gasforbrug handles i dag på børsen.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.