Fejl på landkabel lokaliseret

Kl. 16 i dag lykkedes det at finde den fejl på landkablet til Anholt Havmøllepark, som siden tirsdag morgen har forhindret havmølleparken i at sende strøm til elnettet.

Fejlen blev fundet på selve kablet ca. 4 km fra Grenaa.

Medarbejdere fra Energinet.dk og leverandøren af landkablet er nu i gang med at forberede reparationen af kablet. Reparationen gennemføres ved at skære det beskadigede kabel bort, indsætte et nyt stykke kabel og installere to muffer.

Energinet.dk forventer, at kablet og dermed havmølleparken igen kan sættes i drift op af dagen mandag den 6. oktober.
Årsagen til fejlen er endnu ikke klarlagt.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.