Energinet.dk og TenneT inviterer til workshop om kapaciteten på den jysk-tyske grænse

Energinet.dk og TenneT har igennem længere tid været opmærksomme på, at der er kapacitetsproblemer på den danske-tyske grænse. Bl.a. en stigende mængde vedvarende energi presser transmissionsnettet og giver begrænsninger i, hvor meget el der kan handles og sendes frem og tilbage mellem de to lande.

De to selskaber har derfor gennemført et fælles studie for at undersøge, om det kunne give samfundsøkonomiske fordele at øge den tilgængelige kapacitet ved at anvende intra-day markedet mere aktivt, såfremt der skulle være problemer med at overføre den mængde strøm, som markedet ønsker.

Resultatet er imidlertid negativt for begge lande, og det er derfor i overensstemmelse med de to landes energiregulatorer - i Danmark Energitilsynet - besluttet ikke at gå videre med denne idé.

Energinet.dk og TenneT vil dog gerne præsentere resultaterne for markedets aktører og inviterer derfor til en workshop i München lufthavn den 2. december 2014. Her vil resultatet af undersøgelsen blive uddybet, og der er mulighed for at diskutere konklusionen.


Tilmelding til carsten.pflanz@tennet.eu
Læs mere i en engelsk version af den fælles meddelelse her.

Læs det fælles studie her.

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.