Energinet.dk fik input til fremtidens ForskEL-støtte

Workshop om fremtidens ForskEL gav ideer til, hvordan forskningsprogrammet skal udvikle sig.

Der blev både lyttet, debatteret, stillet kritiske spørgsmål og foreslået nye ideer, da nøgleinteressenter fra forskningsinstitutioner, organisationer, myndigheder, energivirksomheder m.fl. tirsdag var inviteret til workshop hos Energinet.dk. Målet med dagen var at få input til fremtidens ForskEL-program.

- Vi har altid taget hensyn til forandringerne og behovene i vores omverden, inden vi har fastlagt indsatsområderne  i ForskEL-programmet, men vi har en virksomhedsstrategi, som lover at involvere endnu mere og endnu tidligere. Vi vil gerne have flere ideer til, hvordan vi fokuserer på de rigtige ting, så ForskEL-progammet skaber mest mulig værdi, siger Inger Pihl Byriel, forsknings- og udviklingschef i Energinet.dk.


Og mest mulig værdi betyder i den her sammenhæng ikke, at der kun skal satses på de ”sikre” projekter, der er nærkommercielle. Der skal også være plads til at støtte udvikling, der siden hen viser sig at havne i en blindgyde, forklarer hun, det har nemlig også en stor værdi for samfundet at vide, hvilken retning man ikke skal gå i.

Men samlet set er målet at finde og udvikle de løsninger, der kan være med til at skabe fremtidens energisystem – både de løsninger, der bedst kan hjælpe os med at integrere mere vindenergi i 2025, og dem der skal sikre et 100 procent fossilfrit energisystem i 2050.


Foto: Gruppediskussion om ForskEls fremtidige retning.

ForskEL-støtten gives til forskning, udvikling og demonstration, der sikrer udviklingen af et miljøvenligt og sikkert elsystem.  Energinet.dk prioriterer hvert år, på basis af indsatsområderne, som er godkendt af klima- og energi- og bygningsministeren, projekter, der kan indstilles til støtte. I de senere år har den økonomiske ramme været på 130 millioner kroner om året. Pengene kommer fra de PSO-midler, som alle elforbrugere betaler over elregningen.

 

Ifølge Inger Pihl Byriel kom deltagerne på workshoppen med mange gode ideer til, hvor ForskEL-programmet skal bevæge sig hen.
 

- En af dem var en opfordring til, at vi prioriterer mere, f.eks. fokuserer støtten på de styrkepositioner Danmark har og mindre på et bredt udvalg af nye VE-teknologier, siger Inger Pihl Byriel.
Foto: Charles Nielsen fra TREFOR fremlægger synspunkter fra gruppediskussion.
I ForskEL-udbuddet for 2015, som havde ansøgningsfrist d. 4. september, er lidt over halvdelen af midlerne gået til støtte af netop VE-teknologierne. En tredjedel af pengene fra ForskEL er gået til forskning i energilagring. Projektet Power2Hydrogen fik eksempelvis 28 mio. kr. til demonstration af dynamisk drift af et PEM-elektrolyseanlæg til produktion af brint.



Foto: Forskningschef i Energinet.dk Inger Pihl Byriel i diskussionscafe.

Tre reflektioner fra workshoppen: 

Jacob Østergaard, DTU/Interessentforum, hvad tager du med fra ForskEL-workshoppen?
Rigtig mange gode diskussioner. Det med at få flere vinkler på problemstillingerne, det er jeg helt sikkert på, kan hjælpe ForskEL-programmet med at blive endnu bedre fremad. ForskEL skal bruge vores input til at danne et bedre beslutningsgrundlag, så de bedre kan udmønte de begrænsede midler, der er i programmet. Så ForskEL og Danmark får mest værdi for pengene.


Charles Nielsen, TREFOR, hvad tager du med fra ForskEL-workshoppen?
Jeg glæder mig meget over, at Energinet.dk har vilje til at involvere områdets aktører i formuleringen af ForskEL-programmets fokusområder. Tak for det.
Jeg noterer videre, at der også er vilje til at tolke rammerne for ForskEL-programmet bredt. Der er brug for løsninger der spænder over flere energibærer og aktører - ikke kun el, men også varme, gas og industrielle aktører. Og der er brug for fokus på og støtte til eksempler og løsninger der demonstreres i den virkelige verden, hvor praktikere og beslutningstagere kan se løsningerne.


Birte Holst Jørgensen, DTU/Interessentforum, hvad tager du med af indtryk fra ForskEL-workshoppen?
Vi har haft en række gode diskussioner. Folk er meget diskussionslystne. Og så har formen været god. En fin blanding af korte oplæg, gruppediskussioner og tilbagemeldinger. Jeg var specielt begejstret for konceptet med de diskussionscafeerne, hvor man kunne gå rundt og give sit syn til kende.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.