Søg forskningsstøtte hos europæisk Smart Grid netværk

Det europæiske netværk ERA-NET Smart Grid Plus udbyder nu forskningsmidler – i alt 40 mio. € - inden for Smart Grid-området. Læs her, hvordan du ansøger.

ERA-Net Smart Grids Plus er et initiativ, der skal styrke et struktureret samarbejde mellem EU-medlemsstaternes forskellige programmer indenfor forskning, udvikling og demonstration i Smart Grid.

ERA-NET Smart Grid Plus har til hensigt at fremme pilotprojekter og demonstration indenfor intelligente net. Fokus er på validering, opskalering, replikation og integration af de tre områder: aktører, marked og teknologi.

Da et af de væsentligste mål med ERA-NET Smart Grid Plus er at facilitere transnationale samarbejder mellem forskere og virksomheder, skal ansøgninger have partnere fra to lande.

Ansøgningsprocessen består af en to-trins procedure med frist for indsendelse af udkast til projektskitse d. 8. april 2015 og endelig ansøgningsfrist d. 2. juni 2015.

Læs opslaget i sin fulde længde på ERA-NET Smart Grid Plus' hjemmeside. Herfra indsender du også din ansøgning.

Vil du have mere information? Kontakt Energinet.dk’s forskningskoordinator Rune Schmidt.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.