Samtidig med at Danmarks forsyningssikkerhed for el og gas er stabil og blandt Europas bedste, indpasser vi mere og mere svingende vedvarende energi.

Sidste år steg andelen af vindenergi i elsystemet fra, hvad der svarer til 33 procent af vores elforbrug til over 39 procent, og selv om meget mere strøm dermed produceres, ”som vinden blæser”, går sikkerhed for strøm i kontakterne hånd i hånd med Folketingets ambitioner om, at halvdelen af vores strøm i 2020 skal komme fra vind.

 

- At vi er nået så langt, skyldes i høj grad, at hele den danske energibranche har været forudseende og samarbejdet, så bl.a. elnettene og gasnettene løbende er blevet udbygget og gjort klar til mere vedvarende energi. Det er resultater, som skaber genlyd i mange andre lande, siger Peder Østermark Andreasen, administrerende direktør i Energinet.dk. 

 

Vind svingede fra 0 til 132 procent
Faktisk svingede vindproduktionen i 2014 fra at udgøre ingenting i den time med den laveste andel til, hvad der svarede til 132 procent af Danmarks elforbrug den 19. januar mellem klokken 4 og 5 om morgenen.
 
Det er kun muligt at håndtere de store udsving, fordi Danmark har gode forbindelser til vores nabolande. Vi kan købe og sælge store mængder energi og sende det på tværs af grænserne. Vi kan transportere meget el mellem Norge, Sverige og Tyskland, og vi kan hente meget mere gas op fra Tyskland i takt med, at produktionen fra Nordsøen falder.

 

- Vi skal fortsætte med at styrke forbindelserne og udvikle de europæiske el- og gasmarkeder. Det er helt nødvendigt for, at omstillingen lykkes. Men vi skal også finde nye veje. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med gårsdagens værktøjer. Vi har indpasset 40 procent vind i et eksisterende elsystem, men vi skal skabe et helt nyt energisystem, og det bliver langt sværere at indpasse de næste 20-30 procent, siger Peder Østermark Andreasen.
 
Sammentækning og europæiske løsninger
Han peger på, at der dels er brug for meget mere sammentænkning, dels mere internationalt samarbejde, hvis Danmark og resten af EU skal nå i mål med de politiske ambitioner om uafhængighed af fossile brændsler og kraftig reduktion af kul, olie og naturgas.

 

Vind vokser vildt i Tyskland
Danmark har verdensrekord, når det gælder andelen af vind i elsystemet, men ser vi på Sverige og Tyskland, har de to lande hver for sig mere vindmøllestrøm end os. Og i 2020 vil alene Nordtyskland have næsten fem gange så meget vindenergi som Danmark. Så fremtidens elmarked bliver domineret af vind, uanset hvor mange møller, der står på dansk jord og dansk sokkel.

 

For at vi effektivt kan udnytte den voksende mængde vindenergi - og håndtere at der er dage med rigeligt og dage med lidt vindkraft - skal energisystemerne i langt højere grad sammentænkes. Vi skal bruge meget mere el i varmesektoren – både i fjernvarme og i varmepumper i private hustandes individuelle opvarmning. El skal også ind i transportsektoren, altså i elbiler, elbusser osv. Gassystemet skal bruges som fleksibelt lager.

 

Lande i samme båd
Og omstillingen til vedvarende energi bliver alt for dyr, hvis hvert land jagter egne løsninger. Vi skal udnytte, at der nogle dage er overskud af vind i Nordeuropa, andre dage overskud af solenergi i Sydeuropa, mens nogle lande har masser af biomasse, der kan bruges til elproduktion, uanset om det blæser, er solskinsvejr, eller om der er masser af vand i vandkraftværkerne.

 

Hvis alle lande isolerer sig, laver særregler eller alle udbygger deres back up-systemer til de værst tænkelige kriser, så bliver omstillingen alt for dyr, og vi får ikke skabt stabile rammer og et stort marked, som innovative virksomheder har lyst til at investere i og udvikle nye klimavenlige teknologier til.

 

- Vi kan være stolte af, hvor langt vi er nået, men vi skal også være bevidste om, at udfordringerne vokser. Alle lande har mere eller mindre de samme udfordringer og høje politiske ambitioner, der skal indfris. Kun ved at udvikle el- og gasmarkederne i fællesskab, sikrer vi mest mulig værdi - både for dem, der skal producere fremtidens energi, og dem som vil købe den, siger Peder Østermark Andreasen.

Årsrapportens fokus
I Årsrapport 2014 har vi valgt i fem kapitler at stille skarpt på de vigtigste udfordringer og skismaer, den grønne omstilling giver, og den internationale kontekst, løsningerne skal indgå i.

 

Du kan læse om Danmarks forsyningssikkerhed for el og gas, og om hvorfor det alt andet lige inden for få år bliver sværere at skabe den balance i elsystemet, som er grundlaget for strøm i kontakten.

 

Europas rejse fra sort til grøn energi kræver nye energimotorveje, så den grønne energi kan sendes på kryds og tværs af landene. Læs om Energinet.dk’s bidrag til det nye europæiske elmotorvejsnet.

 

Også på energiområdet er Danmark en lille åben økonomi. Læs om, hvad der har været afgørende for, at de danske elpriser er faldet i de senere år.

 

El- og gasmarkederne kan medvirke til at løse de udfordringer, som den grønne omstilling giver, men de nuværende markedsmodeller skal ændres, så de forbrugere og producenter, der agerer fleksibilitet, belønnes.
 
Den grønne omstilling kræver sammentænkning af de forskellige energisystemer – el, varme, gas og transport. Samtidig skal gassystemets evne til at lagre energi – også i form af el – udvikles. Det er temaet for det femte kapitel.

 

I regnskabsberetningen redegør vi for resultaterne inden for Energinet.dk’s tre forretningsområder, som er underlagt hvile i sig selv-princippet, og som danner grundlag for de tariffer, vi opkræver hos el- og gasforbrugerne – Elsystemet, PSO – Fremme af miljøvenlig energi og Gassystemet. Det fjerde forretningsområde er Energinet.dk’s kommercielle forretning, som består af to gaslagre og en forretning, der sælger rådgivning og udlejer fiberkabler.

 

Årsrapporten er behandlet af Energinet.dk’s bestyrelse den 19. marts 2015 og forelægges virksomhedens ejer, klima-, energi- og bygningsministeren til godkendelse samt Energinet.dk’s interessentforum til udtalelse.