Ingen særbehandling: Vindmølleejere får fuld værdi for at levere fleksibilitet
Publiceret D. 24.6.2015 19.19
Danske vindmølleejere er med til at sikre balancen i Norden og Tyskland ved at levere fleksibilitet. Udfordringen for vindmølleejerne er, at det i dag sker på to forskellige markeder.
Flere vindmølleejere har med bekymring henvendt sig til Energinet.dk, fordi de tror, at de er stillet dårligere end andre, når de sælger fleksibilitet ved at stoppe møllerne, når det rigtigt blæser.
- Det er vigtigt at sige, at alle er stillet lige, og at vi får ryddet alle misforståelser af vejen, så vi giver vindmølleejerne de bedste muligheder for at agere på regulerkraftmarkedet, siger Peter Markussen, leder af Energinet.dk’s afdeling for Systemydelser.
Det danske marked belønner fleksibilitet
Misforståelserne opstår, fordi Danmark og Tyskland er en del af hvert sit regu-lerkraftmarked. Danmark er en del af det nordiske regulerkraftmarked, og reglerne er på nogle områder meget forskellige.
Misforståelserne opstår, fordi Danmark og Tyskland er en del af hvert sit regu-lerkraftmarked. Danmark er en del af det nordiske regulerkraftmarked, og reglerne er på nogle områder meget forskellige.
I begge markeder har vindstrøm prioriteret adgang til elsystemet, men indtil videre er det kun i det nordiske regulerkraftmarked, at vindmølleejere kan byde deres fleksibilitet ind i regulerkraftmarkedet og få penge for at stoppe vindmøllerne. Der kan være behov for at nedbringe produktionen og skabe balance i elsystemet i perioder med kraftig blæst.
Det tyske marked belønner ikke den fleksibilitet, og det har ført til et stigende antal situationer med meget høj vindproduktion og interne tyske flaskehalse. I de situationer har Tyskland siden november 2014 spurgt naboområder, om de kan aftage strøm. Det gør Danmark selvfølgelig. Både det nuværende og fremtidens elmarked har meget mere vedvarende og svingende elproduktion, og derfor skal strømmen kunne flyde på tværs af grænserne. Men da regulerkraftmarkederne i de to lande ikke er forbundne, sker den tyske afregning i dag som ”specielregulering”. Og her er det vigtigt at være opmærksom på forskellene.
Marginalpris eller pay-as-bid
Afregningsprisen for balancering på regulerkraftmarkedet i Norden findes ved marginalpris. Alle bud, som bliver valgt får den samme afregningspris, som det bud, der har den højeste pris blandt de nødvendige bud. Man kan altså vælge at byde sin lave marginalpris ind og alligevel få en højere pris.
Afregningsprisen for balancering på regulerkraftmarkedet i Norden findes ved marginalpris. Alle bud, som bliver valgt får den samme afregningspris, som det bud, der har den højeste pris blandt de nødvendige bud. Man kan altså vælge at byde sin lave marginalpris ind og alligevel få en højere pris.
Prisen på specialregulering til Tyskland er imidlertid ”pay as bid”. Man får altså den pris, man har budt ind til. Det betyder, at aktørerne ikke får glæde af, at der bliver aktiveret dyrere bud end deres eget. Det er altid de bud, af de aktiverede, der ligger længst væk fra områdeprisen, der sættes som specialregulering. Denne afregningsform benyttes, når Tyskland har brug for at købe sig til balance i Norden.
På figuren nedenfor ses et eksempel på en time, hvor der er budt fem bud ind, som aktiveres. Der er vist to beregninger, en hvor alle fem bud bliver afregnet til marginalpris, og en hvor alle fem bud bliver afregnet til pay-as-bid.
Marginalpris: Alle aktører får værdien af det dyreste valgte bud på listen.
10 MW * 60 EUR + 25 MW * 60 EUR + 12 MW * 60 EUR + 10 MW * 60 EUR + 15 MW * 60 EUR = 72 MW * 60 EUR = 4320 EUR
Pay-as-bid: Alle aktører får den værdi de byder ind til.
10 MW * 40 EUR + 25 MW * 45 EUR + 12 MW * 50 EUR + 10 MW * 55 EUR + 15 MW * 60 EUR = 3440 EUR
10 MW * 60 EUR + 25 MW * 60 EUR + 12 MW * 60 EUR + 10 MW * 60 EUR + 15 MW * 60 EUR = 72 MW * 60 EUR = 4320 EUR
Pay-as-bid: Alle aktører får den værdi de byder ind til.
10 MW * 40 EUR + 25 MW * 45 EUR + 12 MW * 50 EUR + 10 MW * 55 EUR + 15 MW * 60 EUR = 3440 EUR
Hvorfor den forskel? De nordiske markedsregler siger, at bud uden for det nordiske marked ikke må påvirke den nordiske markedspris. Derfor afregnes disse som specialregulering.
Vælg din strategi
Elsystemerne bliver mere og mere grænseoverskridende og regionale. Det er en helt naturlig del af den omstilling, alle lande i er i gang med.
Elsystemerne bliver mere og mere grænseoverskridende og regionale. Det er en helt naturlig del af den omstilling, alle lande i er i gang med.
- Derfor er det også naturligt, at Danmark og Norden åbner sine markeder når det blæser kraftigt i Tyskland, og der også er behov for assistance. Og der er ofte plads på den nordgående dansk-tyske udlandsforbindelse.
- Der bliver arbejdet på at skabe mere ens regler, men det er en meget kompliceret proces og ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at mølleejerne kender til vilkårene, så de kan vælge den mest fordelagtige budstrategi, siger Peter Markussen.
Mange projekter i gang
Internt i Tyskland arbejdes der på en udvidelse af elnettet for at afhjælpe flaskehalsproblemerne. I byggeperioden kan det forventes ekstra brug for specialregulering fra Danmark. Derudover er Tyskland ved at designe en ny markedsmodel for elmarkedet, og det arbejde kan medføre nye regler for vindmøllerne i Tyskland. Danmark og Tyskland samarbejder også i et pilotprojekt om at koble regulerkraftmarkederne sammen på længere sigt, så værdien af fleksibiliteten afspejles i en fælles pris.
Internt i Tyskland arbejdes der på en udvidelse af elnettet for at afhjælpe flaskehalsproblemerne. I byggeperioden kan det forventes ekstra brug for specialregulering fra Danmark. Derudover er Tyskland ved at designe en ny markedsmodel for elmarkedet, og det arbejde kan medføre nye regler for vindmøllerne i Tyskland. Danmark og Tyskland samarbejder også i et pilotprojekt om at koble regulerkraftmarkederne sammen på længere sigt, så værdien af fleksibiliteten afspejles i en fælles pris.
- Danske mølleejere spiller en vigtig rolle, når elsystemet skal balanceres, og de er rigtigt gode til at byde ind. Det vil vi gerne have fortsætter, og derfor forsøger vi også på at lave løsninger, der skal gøre det mere attraktivt at levere fleksibilitet, uanset om behovet er i Norden eller i Tyskland, siger Peter Markussen.
