Juleaften har en helt særlig ”kogespids”

Der er ikke mange aftener, hvor hele Danmark sætter sig til bordet på samme tid. Men det sker juleaften. Det kan ses i vores elforbrug. Man kan også tydeligt aflæse, hvornår dronningen holder sin nytårstale.

​Uanset om vi spiser and eller gås, så gør vi det på samme tid.


- Juleaften er lidt speciel for elsystemet. Der er ikke mange dage, hvor vi stort set alle på samme tid slukker for ovnen, tager sovsen af komfuret, dæmper det elektriske lys og sætter os til bordet. Vi kan tydeligt se, at elforbruget adskiller sig fra andre aftener, siger Johannes Dalegaard Guldbæk, gruppeleder i Energinet.dk’s KontrolCenter for det danske højspændingsnet.

 

”Kogespidsen” – det tidspunkt på døgnet, hvor elforbruget afslører, vi laver mad - viser, at strømforbruget den 24. december falder hurtigere og mere brat end en normal dansk aften. Når først de brune kartofler er færdige, og sovsen smagt til, bliver der skruet meget ned for elforbruget.
 

GRAF: Udover at vi generelt bruger mindre strøm juleaftens dag, fordi det er en dag, hvor mange arbejdspladser er lukket ned, så adskiller juleaften sig også ved, at strømforbruget falder mere brat end normalt omkring klokken 18.
 
Markant royalt dyk i elforbruget
Også nytårsaftens kogespids er speciel, men det er af en helt anden og royal årsag.
 
- Nytårsaften er der også gang i kogeplader og ovne, men her skruer vi ned på lavt blus, fordi dronningen skal holde sin nytårstale. Sovsen skal ikke koge over, mens vi sidder inde i stuen og ser tv. Derfor kommer der et lille, men meget markant dyk i elforbruget efter kl 18, og det lille dyk ser vi ikke på andre aftener, siger Johannes Dalegaard Guldbæk.

Det er også helt tydeligt, at når dronningen har sagt "Gud Bevare Danmark", bliver der igen skruet op for komfur og ovn.
 


 
Dagen derpå er meget sløv
Og når vi nu er ved nytåret, så afslører aftenens strabadser sig også meget tydeligt dagen derpå. 1. januar er elforbruget meget lavt, og vi er meget, meget sene til at komme i omdrejninger (den turkise kurve i grafen herunder).

Dagen derpå er der mange, som foretrækker lidt frisk luft eller en blunder på sofaen.
I år faldt nytårsdag på en torsdag. Sammenlignet med en almindelig torsdag (blå kurve) var elforbruget meget lavere. Det er der ikke noget at sige til, da vi holder fri, og der er lukket ned på langt de fleste arbejdspladser.

Men det er også tydeligt, at det er lavere end en anden fridag, en almindelig søndag (grøn kurve).
Nytårsdag sover vi længe, og strømforbruget ligger langt op ad dagen noget under en tilfældig søndag. Vi når næsten at indhente normalforbruget ved 15-tiden, men så er vores kræfter også ved at løbe ud. Vi tager den med ro, mange komfurer får en hviledag, mens vi spiser rester eller take away. Og går tidligt i seng.
 

GRAF: Elforbruget nytårsdag (turkis kurve) er lavere end en almindelig hverdag (blå) og også en fridag (grøn). 1. januar er vi meget trætte, sover længe og går tidligt i seng.
 
Gassen holder lavt blus
Julens helligdage og nytåret kan også registreres i det danske gassystem.
I runde tal kan man sige, at en tredjedel af det danske gasforbrug går til at varme private boliger op. Forbruget svinger naturligvis, alt efter hvor koldt det er, men der skal varme på, uanset om det er hverdag eller helligdag.
Yderliere en tredjedel går til kraftværker og el- og varmeproduktion – også her afhænger forbruget naturligvis af energipriserne og vintertemperaturen.
Den sidste tredjedel af det danske gasforbrug går til industrien, og derfor er den del på lavt blus til jul og nytår. Det samlede gasforbrug en helligdag svarer til forbruget en almindelig søndag.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.