Opdatering 1. januar kl 23: IT-problemer er løst

De IT-problemer, der har haft konsekvenser for aktører i elmarkedet, er løst. IT-systemerne er tilbage i normal drift. Energinet.dk følger fortsat sagen tæt.

Nyheden er opdateret 1. januar 2016 kl 23:

De it-problemer, der siden 30. december har generet kommunikationen mellem aktører i elmarkedet og Energinet.dk, er løst. Fejlen er fundet, og it-systemerne er tilbage i normal drift.

Energinet.dk følger fortsat it-systemerne tæt. Aktører, der har spørgsmål, kan kontakte Enerignet.dk ad de kanaler, de bruger til dagligt.

Se mere om it-problemerne i opdateringerne herunder.

 

Nyheden er opdateret 31. dec. 2015 kl 11.45

Energinet.dk kan igen modtage aktørplaner, budbestillinger og kommunikere med aktører i elmarkedet.

De it-problemer, der i går ramte Energinet.dk, er ikke løst, men der er fundet en work-around, som virker. Work-around er testet og stabil.

Der bliver fortsat arbejdet på at løse it-problemerne, men det er nu muligt for aktører at kommunikere med Energinet,dk's it-systemer. Dog vil vi bede aktører om at være opmærksomme på, om de får en kvittering, når de melder bud ind mv.

Skulle der være problemer eller spørgsmål, er aktører velkomne til at kontakte Energinet.dk ad de kanaler, der bliver brugt til dagligt.

 

 

Nyheden er o​pdateret 30.dec.2015, kl. 21:

Der er desværre stadig ingen løsning på Energinet.dk's it-problemer - problemer, der tidligere på dagen blev beskrevet i nyheden herunder.

Der bliver arbejdet hårdt på at finde fejlen og løse problemerne. Det er dog endnu ikke muligt at sige noget om, hvornår problemerne er løst.  

 

 

Oprindelig nyhed fra 30. dec. 2015, kl 12.35:

​Energinet.dk har i øjeblikket it-problemer, der betyder, at Energinet har problemer med at behandle aktørplaner og budbestillinger indsendt via Biztalk.
Der arbejdes i øjeblikket på at lave en work-around, som skal afhjælpe dette problem.

It-problemerne er tidligere på dagen meldt ud til aktørerne via en UMM-meddelelse til den nordiske elbørs Nord Pool Spot.
Der bliver arbejdet på højtryk på at løse problemerne, men det er endnu ikke muligt at sige noget om, hvornår de er løst.

Selv om kommunikationen mellem aktørerne og Energinet.dk er ramt, så er forsyningssikkerheden i elsystemet stabil.

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.