Entso-E offentliggr Summer

ENTSO-E offentliggør Summer Outlook

Halvårsprognose for 34 landes elproduktionskapacitet.

European Network of Transmission System Operators for Electricity (ENTSO-E) har offentliggjort sin seneste “Outlook-rapport”, der beskriver effekttilstrækkeligheden i de 34 ENTSO-E’s landes elsystemer i det kommende halvår.

Europas elsystemer er under forandring. Mere og mere strøm kommer fra vedvarende energi, bl.a. som vinden blæser, og solen skinner, og derfor skal mere energi transporteres over længere afstande og handles over grænser. Forsyningssikkerhed bliver i stigende grad et grænseoverskridende anliggende.

 
Ifølge Outlook-rapporten har Danmark under normale forhold tilstrækkelig dansk elproduktionskapacitet fra kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindmøller mv. til at dække de danske elforbrugeres behov. Desuden er det danske elsystem stærkt forbundet med nabolandene, så vi kan importere og eksportere store mængder strøm fra Norge, Sverige og Tyskland.
 
Grafen herunder viser ENTSO-E’s prognose for elforbrug og tilgængelig elproduktionskapacitet i Danmark onsdage i ugerne 23 til 40 (kl. 19 er valgt i ENTSO-E-rapporten, fordi der her er maxforbrug i mange europæiske lande. Forbruget i Danmark er dog større ca. en time tidligere end vist i grafen.)

Den røde linje viser forbruget, de grønne søjler viser elproduktionskapacitet under normale omstændigheder, mens den orange søjle viser kapaciteten under ekstreme forhold. Den stiplede blå linje viser den samlede installerede kapacitet uden hensyntagen til tilgængeligheden af produktionsenhederne.
 
Du finder rapporten her.
Samlet set er forsyningssikkerheden for alle 34 lande god. ENTSO-E skriver:
”The analysis performed by ENTSO-E shows that all considered Europe has sufficient
generation to meet normal and severe demand conditions in the summer of 2016”, men ENTSO-E nævner også, at Polen og Storbritaien under ekstreme forhold kan komme i problemer.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.