Energidatabanken

Energidatabanken skruer op for kommunikationen

I dag, fredag d. 17. juni 2016, lancerer energidatabank-projektet en ny hjemmeside. Med hjemmesiden skruer Energinet.dk op for kommunikationen og dialogen i projektet, der skal sikre let adgang til data om energi.

Energinet.dk arbejder på at skabe en lettilgængelig platform til deling af energidata. Første leverance er en fuldt funktionsdygtig betaversion af energidatabanken i juni 2017.

Men indtil da gennemgår projektet en lang række faser, så som udbud, leveran-dørvalg, udvikling og test. For at skabe en mere åben og dialogorienteret kanal for tilblivelsen af energidatabanken, har projektet i den seneste tid arbejdet på en ny projekthjemmeside.

Og nu er den her: www.energidatabank.dk
Hvad kan du se frem til?
Frem til lanceringen af energidatabankens første version i sommeren 2017, vil projektet bringe nyheder eller opdateringer fra projektet, samt diverse temafeatures om eksempelvis datamodenhed og disruption i energibranchen. 

- Vi håber, at vores nye projekthjemmeside vil bidrage til åbenhed og dialog om tilblivelsen af energidatabanken. Fejler vi, så fortæl os det straks. Lykkes vi, så hjælp os med at invitere andre ind i samtalen, siger Hanne Storm Edlefsen, sty-regruppeformand i energidatabank-projektet og afdelingsleder i Energinet.dk’s afdeling for energianalyse.

Samtidig med projekthjemmesiden lancerer energidatabanken også en ny LinkedIn-side. Følger du siden, får du nyheder fra projektet direkte ind i dit LinkedIn-feed.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.