Ny Datahub Markedsr

Ny DataHub Markedsrapport på gaden

Energinet.dk har i dag offentliggjort den tredje udgave af DataHub Markedsrapport (tidligere detailmarkedsrapporten), med nøgletal og statistik baseret på data fra DataHub – Danmarks centrale register over målepunkter og elforbrug i Danmark.

Energinet.dk arbejder løbende på at sikre en aktiv formidling af relevant information om elmarkedet til både elbranchen, myndigheder og andre aktører med interesse for detailmarkedet for el.

Formålet med DataHub Markedsrapporten er at understøtte den generelle transparens i elmarkedet ved at vise en række nøgletal og statistik baseret på data fra DataHub.

Eksempler på data fra rapporten er:
- Elforbrugsstatistik
- Elleverandører og elkunders aktivitet i markedet (leverandørskift m.v.)
- Markedskoncentrationsindeks

Nye tiltag i DataHub Markedsrapport nr. 3
I DataHub Markedsrapport nr. 3 er der en række nye tiltag, for eksempel er det nu muligt at se udviklingen i det totale elforbrug fordelt på landets kommuner.

Læs DataHub Markedsrapport nr. 3 her

I tillæg til de viste nøgletal er der mulighed for at hente udvalgte baggrundsdata i excel-format, samt læse om de forudsætninger, der ligger til grund for udtrækkene.

 

Denne nyhed er overført fra en tidligere hjemmeside og nogle link virker derfor ikke længere. For yderligere information, find emnet via forsiden.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.