
Udsigt til høj dansk elforsyningssikkerhed i den kommende vinter
Publiceret D. 2.12.2016 14.02
European Network of Transmission System Operators for Electricity - ENTSO-E - vurderer i sin “Outlook-rapport” for vinteren 2016-2017, at der under normale forhold vil være tilstrækkelig kapacitet i det danske elsystem til at dække Danmarks behov for el.
Såvel elproduktionskapaciteten på kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, vindmøller mv. som kapaciteten i det indenlandske elnet og elforbindelserne til udlandet er tilstrækkelig til at opretholde den høje danske elforsyningssikkerhed.