Kuling

Kuling giver udsigt til grøn jul i elsystemet

I gennemsnit vil den danske vindkraft dække, hvad der svarer til 110 pct. af danskernes elforbrug den 24. og 25. december.

I de timer, hvor juleanden, gåsen eller flæskestegen er i ovnen, kan den danske vindkraft ikke følge med elforbruget. Her må der hentes grøn forstærkning fra de nordtyske vindmøller

 

Ligger der en elbil, en selfie drone, et par 3D briller eller en anden batteridrevet gadget under juletræet i år, er det bare om at få ladet den op i juledagene. Vindstyrker op til kuling den 24. og 25. december betyder nemlig overflod af grøn strøm.

I timen med den højeste vindkraftandel vil vindmøllerne levere, hvad der svarer til ca. 157 pct. af danskernes elforbrug ifølge Energinet.dk’s prognoser.

Udsigten til høje vindstyrker har også blæst elpriserne i bund, ligesom kulingen vil betyde, at der bliver sendt store mængder strøm gennem Energinet.dk’s højspændingskabler til Norge og Sverige både fra de danske vindmøller og de mange vindmøller i Nordtyskland, som også rammes af kuling. I de timer, hvor den danske vindkraft ikke kan dække hele elforbruget, vil importen fra Tyskland sikre, at den strøm, der kommer ud af stikkontakterne, er tæt på 100 pct. vindkraftbaseret.

De danske kraftværker vil dog ikke være helt arbejdsløse. Dels kan vi ikke undvære kraftværkerne til at producere varme, dels kan vi ikke undvære kraftværkerne til at sikre stabilitet i elsystemet. 

Følg elproduktionen og elforbruget minut for minut.

Sådan afspejler julen sig normalt i elforbruget
.

Denne nyhed er overført fra en tidligere hjemmeside og visse links virker derfor ikke længere. For yderligere information, find emnet via forsiden.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.