Energinetdk undersger ndring

Energinet.dk undersøger ændring af eltarif

Den 24. april 2017 afholder Energinet.dk en workshop for aktører i elbranchen med fokus på vores net- og systemtariffer. Vi stiller spørgsmålet: Hvilke udfordringer er der ved Energinet.dk’s nuværende eltarifdesign?

I dag opkræver Energinet.dk en net- og systemtarif, som er 100 % afhængig af energiforbruget. Hver gang du bruger en kWh, så betaler du ca. 8 øre i transmissionstarif.

Men energisystemet forandrer sig; Der er store mængder VE-produktion, et politisk ønske om elektrificering, der er kommet mere distribueret produktion i distributionsnettene, der er sket en stigning i antallet af nettoafregnede egenproducenter, og der imødeses tilgang af store kunder på transmissionsnettet.

På den baggrund har Energinet.dk nedsat en projektgruppe, der har til formål at foreslå et alternativ til det nuværende design af Energinet.dk's net- og systemtariffer, herunder vurdere om der er samfundsøkonomisk gevinst ved at indføre et nyt eltarifdesign.

Kom til workshop og giv din mening til kende
Mandag d. 24. april 2017 har du mulighed for at få et indblik i arbejdet og give din mening til kende. Aktuelt undersøger projektgruppen udfordringerne ved de nuværende net- og systemtariffer, hvilket også bliver workshoppens formål.

På workshoppen deler vi vores betragtninger med det formål at få et fælles syn på udfordringerne ved det nuværende eltarifdesign.

Workshop: Nyt eltarifdesign
Dato: Mandag d. 24. april 2017
Tid: kl. 10.00-15.00
Sted: Energinet.dk, Pederstrupvej 76, 2750 Ballerup
 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.