Nyt online magasin med historier fra energiens verden

Energinet lancerer i dag den første historie i det nye online-magasin Synergi. Magasinet tilbyder grundige og letlæste historier om fremtidens energiforsyning fra Energinets ståsted midt i værdikæden.

Synergi. Grundige og letlæste historier om fremtidens energiforsyning.

Den første historie, der udkommer i dag, er en case-historie, der handler om elbiler, digitalisering og den øgede fleksibilitet på forbrugersiden, som fremtidens energiforsyning stiler krav om.

Synergi vil være et magasin, som Energinet bruger til at gå i dialog med og som vi bruger til at skabe oplysning og gennemsigtighed om den store omstilling af energisystemerne til vedvarende energi, som foregår i disse år.

Ønsker at bidrage til dialog

”I Energinet har vi både en forpligtelse til og en dyb interesse i at bidrage til dialogen og dagsordener på energiområdet”, siger Helle Larsen Andersen, kommunikationschef i Energinet, og fortsætter:

"Det gælder ikke mindst i denne tid, hvor den store omstilling af energisystemerne skal bevæge sig fra at indpasse de første 50 % af vedvarende energi til også at høste den sidste halvdel frem mod et fossilfrit energiforbrug i Danmark.”

Premierehistorie om elbiler og systemydelser

Den første historie i Synergi er en case-historie om Parker-projektet, som forsker i, hvordan eldrevne køretøjer kan lade og aflade fra elnettet på en styret måde, så mange biler kan bidrage til at skabe balance i elnettet.

Det er ambitionen, at Synergi udkommer løbende med to udvalgte historier om måneden.

Hvis det vækker din interesse, synes vi, at du skal læse historien her.


Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.