Fremdrift i nordisk balanceringssamarbejde

De nordiske Transmission System Operators for el er i dag blevet enige om et Memorandum of Understanding. Målet er én, fælles nordisk balanceringsblok og indførelsen af en moderniseret udgave af balanceringsmetoden ACE.

Arbejdet mod en fremtidig nordisk balanceringsmodel går fremad, og de nordiske TSO'er er i dag blevet enige om et Memorandum of Understanding (MoU). Dette tegner vejen for den fremtidige balancering af det nordiske elsystem herunder indførelse af en moderniseret udgave af balanceringsmetoden Area Control Error (ACE).

Målet for TSO'erne er at danne én fælles nordisk balanceringsblok bestående af 11 balanceringsområder svarende til de nuværende budzoner i Norden

Med denne MoU er de nordiske TSO'er blevet enige om vigtige principper for den fremtidige nordiske balanceringsmodel. Alle de nordiske TSO'er finder dette arbejde vigtigt for at sikre gode beslutninger om den fremtidige balanceringsstruktur, såvel som de metoder og modeller der følger af de europæiske netregler.

- Vi arbejder nu frem mod et fælles forslag fra alle de nordiske TSO'er om den kommende balanceringsstruktur, som skal fremsendes til de nationale energitilsyn. Vi tror, vi kan nå frem til en samarbejdsaftale i starten af marts, hvorefter det fælles forslag om den kommende balanceringsstruktur vil blive sendt til de nordiske regulatorer, lyder det i en fælles meddelelse fra de administrerende direktører i de nordiske TSO’er.

 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.