BP gravearbejde ellund egtved
En gasrørledning skal graves ned i jorden over dele af Danmark. Det er endnu ikke afgjort, hvor gasledningen skal ligge. Billedet er fra Energinets seneste store udbygning af gastransmissionsnettet, nemlig en ny rørledning fra Egtved til Ellund ved den danske tyske grænse - den forbindelse gør det muligt at handle meget mere gas mellem Danmark og Tyskland. Foto: Bent Sørensen

Parterne bag Baltic Pipe har truffet endelig investeringsbeslutning

Den polske og den danske gastransmissionssystemoperatør GAZ-SYSTEM og Energinet har begge truffet positive investeringsbeslutninger og aftalt at gennemføre det fælles Baltic Pipe-projekt. Gasrørledningen vil muliggøre levering af naturgas fra Norge gennem Danmark til Polen og andre lande i regionen og også kunne sende gas fra Polen til Danmark og Sverige. Investeringsbeslutningerne blev annonceret i Warszawa i dag den 30. november 2018.

Investeringsbeslutningerne betyder, at Energinet og GAZ-SYSTEM har forpligtet sig til at etablere en 900 km lang offshore og onshore gasledning. Baltic Pipe vil krydse tre nationale territorier - Danmark, Sverige og Polen. Transporten af gas gennem Baltic Pipe begynder i oktober 2022.

- Baltic Pipe vil ikke kun reducere forbrugernes gasregninger i Polen og Danmark. Den nye gasforbindelse vil yderligere styrke og integrere det europæiske gasmarked. Desuden kan Baltic Pipe bidrage til at nå de europæiske klimamål, siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet.

Thomas Egebo og Tomasz Stępień giver hånd og udveksler de to selskabers investeringsbeslutninger.

Lodsejere og myndigheder inddrages

I begge lande vil dialogen med de mange lodsejere og myndigheder fortsætte, så Baltic Pipe-projektet kan realiseres med så lidt indvirkning på mennesker og miljø som muligt.

Selskabernes positive investeringsbeslutninger betyder, at den såkaldte Construction Agreement, som blev indgået i november, også i kraft. Aftalen regulerer blandt andet principperne for samarbejde og parternes ansvar for de enkelte projektkomponenter indtil oktober 2022.

Polen: Nyt kapitel

- Etableringen af gasrørledningen Baltic Pipe følger planerne. Vi overvåger systematisk, hvordan arbejdet skrider fremad og har fokus på de næste faser i projektet. Med investeringsbeslutningerne fra GAZ-SYSTEM og Energinet åbnes et nyt kapitel i vores samarbejde, siger Tomasz Stępień, administrerende direktør i  GAZ-SYSTEM.

Inden investeringsbeslutningen blev truffet, indgik Energinet en aftale med norske GASSCO om at lave en såkaldt Tie-in på den norske gasrørledning i Nordsøen Europipe 2 og lave en nyt nyt sørør til den danske vestkyst. Dermed vil det blive muligt at sende gas fra Norge til Danmark og Polen.

Vigtigt EU-projekt

Baltic Pipe-projektet er i overensstemmelse med EU's energipolitik. Når Øst- og Centraleuropa får direkte adgang til gas fra Norge, vil det forbedre forsyningssikkerheden, samtidig med at konkurrencen og prispresset blandt gasleverandører øges. Rørledningen kan også bidrage til Øst- og Centraleuropas bestræbelser på at begrænse CO2-udledningen, ligesom den kan bidrage til at stabilisere energisystemerne, når produktionen fra de vedvarende energikilder fluktuerer i takt med vind og vejr.

På baggrund af investeringsbeslutningerne går projektet nu ind i nye faser. Bl.a. skal der indhentes tilbud på rørledninger og andre anlægsdele, projektet skal detailprojekteres, og der skal indhentes miljøtilladelser i de lande, som projektet påvirker. Det indebærer, at der skal holdes nye borgerhøringer i de involverede lande.

 

OM BALTIC PIPE

Baltic Pipe-projektet består af fem hovedkomponenter:
1. Gasrørledning på havbunden i Nordsøen, som forbinder de norske gasfelter med det danske gastransmissionssystem.
2. Udbygning af det danske gasledningsnet, således at det bliver muligt at transportere de øgede gasmængder og samtidig reducere de gennemsnitlige omkostninger ved gastransport.
3. Kompressorstation i Danmark, der muliggør, at der kan sendes gas til Polen samt den anden vej fra Polen til Danmark.
4. Gasrørledning på havbunden i Østersøen, der forbinder Danmark og Polen.
5. Udbygninger af det polske transmissionssystem, som er et yderligere skridt mod at gøre Polen til en regional gashub.

Læs mere om Baltic Pipe-projektet

 

Pressekontakt

Borgerne inddrages

Selv om Energinet nu har besluttet at bygge Baltic Pipe, er det ikke afgjort, hvor gasrørledningen skal graves ned og krydse Danmark.

Energinet lagde i december sidste år et forslag frem. Det skete i Miljøstyrelsens første offentlige høring i forbindelse med styrelsens miljøkonsekvensvurdering af projektet. Her sendte knapt 200 lodsejere og borgere input.

På baggrund af svar, yderligere undersøgelser, dialog, møder med over 500 lodsejere mv. bliver der arbejdet på et endeligt forslag. Det vil blive lagt frem i den anden offentlige høring, der ventes holdt i begyndelsen af 2019. Her kan borgere igen komme med input til Miljøstyrelsens miljøkonsekvensvurdering.

I anden offentlighedsfase vil der ligesom i første offentlighedsfase blive holdt borgermøder hen over landet. Alle berørte lodsejere vil forinden blive kontaktet direkte med information om høring og borgermøder.

 

LODSEJERE FÅR BREV OM FÅ DAGE

Energinet sender også i dag brev til alle lodsejere, vi tidligere har været i kontakt med om Baltic Pipe-projektet. I brevet vil vi fortælle om dagens investeringsbeslutning, og hvornår lodsejerne igen vil blive kontaktet om projektet. Brevet vil ankomme med posten en af de nærmeste dage.

 

 

 

BALTIC PIPE støttes af EU og er på EU's liste over vigtige energiinfrastrukturprojekter.

 

Den danske energi-, forsynings- og klimaminister har godkendt Energinets investeringsbeslutning.

 

 

ABONNER PÅ NYHEDER OM BALTIC PIPE

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.