De danske elforbrugere betaler tariffer til netselskaberne og Energinet. Det dækker omkostningerne til det elnet, der skal sørge for, at alle danskere altid har adgang til strøm. Tarifstrukturen i Danmark har været stabil i mange år. I den grønne omstilling skal vi indpasse store mængder sol og vind i elsystemet. Det stiller nye krav til elnettet. Det giver anledning til at revurdere tarifstrukturen. Det er en opgave, vi har taget på os, og der er også en forventning om, at vi gør det. Her kommer der til at ske rigtigt meget i de kommende år.

Målet er en tarifstruktur, hvor brugerne betaler efter, hvor meget de belaster elnettet, og samtidig belønnes for adfærd, der aflaster nettet og holder omkostningerne til udbygning af elnettet nede. Den enkelte bruger af elnettet kan derved belønnes for sin fleksibilitet, samtidig med at der forsat sikres finansiering af, at alle har sikkerhed for strøm i stikkontakten, når de ønsker det. Det gælder både de små husholdningskunder og de store produktionsvirksomheder. 
   
Brintbranchen, Dansk Fjernvarme og Wind Denmark peger på muligheden for at bygge private elnet som alternativ til anvendelse af det kollektive net. I dag er der mulighed for, at kunder selv kan bruge deres elproduktion indenfor egen matrikel, og det giver mening, når der er en geografisk nærhed mellem forbrug og produktion. Over længere afstande er det kollektive elnet en rigtig god og samfundsøkonomisk optimal integrator af produktion og forbrug. Men der kan være ræson i at undersøge alternativer til det nuværende regelsæt. Så vi bidrager gerne til at afdække samfundsmæssige fordele og ulemper ved private elnet. Vi håber, at Dansk Fjernvarme, Brintbranchen og Wind Denmark vil deltage i de drøftelser. I denne forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på de ændringer, vi allerede har på vej i tarifstrukturen.

Hvad er der allerede på vej
Energinet og Dansk Energi arbejder på en større modernisering af tarifstrukturen. Blandt de ting, der er gennemført, er tidsdifferentierede tariffer i en række netområder. Det giver elforbrugerne mulighed for at få en lavere tarif ved at flytte forbrug til tidspunkter, hvor nettet ikke er så belastet. 

Netselskaberne har også introduceret mulighed for, at nye højspændingskunder, der er fleksible, kan vælge at blive tilsluttet med begrænset netadgang. Her bliver kundens betaling reduceret, til gengæld for at forbruget kan afbrydes i situationer, hvor nettet er presset.

Energinet er også på vej med nye tarifprodukter, der giver forbrugskunder i transmissionsnettet en tarifrabat, til gengæld for at være afbrydelige i visse situationer hvor nettet er belastet. Der åbnes også for tilslutning i områder med begrænset netkapacitet, så længe forbrugeren er afbrydelig, indtil elnettet er udbygget. De nye tarifprodukter afventer godkendelse i Forsyningstilsynet.

Andre ændringer er også på vej fx:
- Yderligere tidsdifferentiering af tarifferne, så elforbrugerne belønnes endnu mere, når man som forbruger flytter sit forbrug og aflaster nettet.
- Introduktion af en kapacitetsbetaling for store elforbrugere, så man her i højere grad betaler for størrelsen af den netkapacitet, der er til rådighed. Målet er en endnu mere omkostningsægte betaling og en lavere pris for den enkelte kWh, som også er i overensstemmelse med den teknologiske udvikling, der har fundet sted, siden de nugældende tarifmetoder blev udviklet.
- Der arbejdes også med en model for, hvordan tarifstrukturen kan ændres, så Energinet tariferer netselskaberne i stedet for slutkunderne. Målet er at sikre et entydigt prissignal til elforbrugerne om, hvornår det kan betale sig at være fleksibel og dermed aflaste det samlede system.

Samlet udgør de kommende ændringer en første stor reform af de danske elnettariffer, der tilsammen har til formål at give retvisende prissignaler, der belønner forbrugere for at aflaste elnettet. Det er nødvendige ændringer i en ny og elektrificeret fremtid, og hvor brugerne af elnettet kan og skal belønnes for at hjælpe med at holde fællesskabets omkostninger nede.
Men der skal mere til - det kollektive net binder ny VE og nye forbrugsformer effektivt sammen.

Men det stopper ikke her. Brintproduktion, Power to X, store elkedler og andet nyt forbrug kan i fremtiden give dobbelt værdi for nettet og samfundet, hvis disse nye elforbrugere etableres gode steder, og med de rigtige vilkår. I dag er der store mængder vedvarende energi placeret steder i nettet, hvor der ikke er særligt meget forbrug. Det kræver investeringer i nettet. Nyt stort forbrug de rette steder kan reducere de stigende behov for netudbygning. En besparelse, der så til gengæld skal afspejles i disse kunders tarif- og netbetaling.

Her er et af svarene måske geografisk differentierede tariffer. De kan bidrage til at binde ny vedvarende energi og nye forbrugsformer tættere sammen. Med Folketingets klimaaftale fra juni er geografisk differentierede tariffer blevet et af de nye værktøjer, der kan anvendes.  Det er et perspektiv, som vi gerne vil kunne understøtte, og vi er klar til at gribe bolden.

Lad os få dialogen om tarifdesignet i gang
Ændring i tarifstrukturen har betydning for langt de fleste danskeres elregning, og målet er, at tariffen skal være så lav som muligt, samtidig med at vi bevarer den gode forsyningssikkerhed.
   
Vi vil meget gerne arbejde for at give endnu bedre muligheder for de elforbrugere, der igennem deres adfærd bidrager til at holde fællesskabets omkostninger nede. Her skal vi bruge hele kassen med værktøjer, både tariffer og nye markedsløsninger. Fra Dansk Energi (på vegne af de danske netselskaber) og Energinets side er vi enige i behovet for at moderniseres tarifstrukturen og ser derfor frem til den videre dialog med både Dansk Fjernvarme, Brintbranchen, Wind Denmark og alle de øvrige etablerede og nye brugere af nettet.