Kan man regne med vindmøller, hvis Energinet pludselig har brug for at få skruet op for strømproduktionen for at sikre balancen i danskernes elnet?

Ja, det kan man. 

Det viser et pilotprojekt, som energihandelskoncernen Energi Danmark og det statslige transmissionsselskab Energinet, der er ansvarlig for forsyningssikkerheden i Danmark, netop har udført. 
Selv om vindmøller producerer, som vinden blæser, kan man i dag forudsige produktionen så præcist, at vindmøller kan blive leverandør af de reserver, Energinet løbende skal kunne trække på. Dermed kan vindmøller indgå på lige fod med de kraftværker, som hidtil har været de eneste, der har stået klar til at skrue op eller ned, hvis der sker en fejl i elnettet, en vindfront kommer lidt mindre blæsende end først antaget, eller forbruget er større end forventet.

”Vi har indtil nu været usikre på, om det var sikkert nok at lade vindmøller byde ind og levere til balancemarkedet – om man fx om mandagen præcist nok kunne forudsige, hvor meget en gruppe vindmøller time for time ville producere om tirsdagen. Men projektet viser, at prognoserne er så gode, at de kan levere det, de på forhånd har lovet, samt at anlæggene har de nødvendige reguleringsegenskaber. Det er en stor milepæl for den grønne omstilling – det er simpelthen en forudsætning, at vedvarende energikilder også kan levere balanceydelser, når hele elsystemet skal være grønt, siger Kia Marie Jerichau, afdelingsleder for Fleksibilitet og Systemydelser i Energinet, og peger på, at Energinet løbende arbejder på, at nye teknologier kan deltage i markederne for balanceydelser.

Den grønne omstilling øger behovet for balanceydelser 

I det daglige sørger elhandlere på vegne af forbrugere og elproducenter løbende for at købe og sælge den strøm, der er brug for – og dermed også sikre den overordnede balance i elnettet. Men når der opstår afvigelser, skal Energinet kunne reagere, for at driften fortsat er stabil og sikker, og forsyningssikkerheden intakt. Derfor indkøber Energinet såkaldte systemydelser til at balancere nettet, fx når forbruget er højere end produktionen. 

I takt med vind-, og solenergi kommer til at udgøre en endnu større del af elproduktionen, at forbruget generelt stiger, fordi vi skal bruge strøm til elbiler, elektriske varmepumper mv., samt at flere konventionelle kraftværker lukker, står Energinet overfor et øget behov for systemydelser fra nye typer af teknologier. Derfor blev pilotprojektet skudt i gang og omhandler i første omgang de ”langsomme” manuelle reserver, mFRR, i kapacitetsmarkedet. 

Vindmøllestrøm deltager i forvejen hovedsageligt i ”specialregulering”, hvor vindmøllerne slukkes, når der er et overskud af el i elnettet og brug for nedregulering. Men pilotprojektet har vist, at vindmøller også kan stå klar på sidelinjen og levere opregulering.

Energi Danmark: Pilotprojektet er første skridt af flere

Energi Danmark hoppede ombord, da Energinet i december 2019 offentliggjorde udbuddet til pilotprojektet. Energi Danmark er i dag balanceansvarlig for mange vindmølleejere og hjælper bl.a. ejerne med at optimere energiproduktion, hvorfor det ikke er et tilfælde, at de er projektets anden part.

Thomas Elgaard, divisionsdirektør i Energi Danmark med ansvar for optimering, balancering og produktion, ser store perspektiver i projektet. Både for den grønne omstilling, men også for vindmølleejernes indtjening, da de blandt andet kan blive betalt for at stille kapaciteten til rådighed i balancemarkedet i stedet for sælge el i spotmarkedet.  

Thomas Elgaard ser de positive resultater i pilotprojekt som et første vigtigt skridt af flere mod et grønnere energimarked:

” Vi er meget tilfredse med, at vores modeller og prognoser er så pålidelige, at Energinet har sikkerhed for levering på linje med konventionelle kraftværker. Vi har lagt, og lægger fortsat, mange ressourcer ind på at vise, at vedvarende energi, udover at være svaret på den grønne omstilling, også kan bidrage til løsningen på fremtiden udfordringer med balancering af elnettet. Dét, vi har set i pilottesten, har været yderst positivt, og det er kun startskuddet til, at mere og andre former for vedvarende energi kan hjælpe med at balancere nettet og deltage i forskellige markeder i fremtiden.” 

Pilottesten har i første omgang taget udgangspunkt i vindmøller, der er koblet på det østdanske elprisområde, DK2. Vindmøllerne har indtil videre deltaget i den periode, hvor Kundbyværket har været ude af drift, og forløber fortsat i resten af 2020 og ind i 2021. 

Grøn vej frem

”Vi forventer nu at integrere flere vindmøller og afprøve flere forskellige systemydelser, så vi kan kigge ind i helt nye og grønnere perspektiver, hvor både sol og vind kan stille energi til rådighed for flere balanceydelser,” siger Thomas Elgaard og afslører, at Energi Danmark allerede kigger på det nye marked for automatiske reserver, aFRR, som det næste skridt.  

”Det er helt nyt græs, vi træder på her, men vi tror på, at ligesom Danmark var de første til at vise at vedvarende energi er både konkurrencedygtigt og vejen frem i den grønne omstilling, så kan Danmark også vise vejen til, hvordan de fremtidige enorme mængder vedvarende energi i verden bliver integreret i elsystemet og elmarkedet”, siger Thomas Elgaard.

Kia Marie Jerichau tilføjer, at erfaringerne fra projektet forventeligt efterfølgende vil implementeres i de nationale markedsdesign for systemydelser ultimo 2021:
 
”Fra Energinets side håber vi på at kunne integrere flere vindmøller og afprøve flere forskellige systemydelser, så vi kan kigge ind i helt nye og grønnere perspektiver, hvor både sol og vind kan stille energi til rådighed for flere balanceydelser og sikre fremtidens forsyningssikkerhed”.

Kontaktoplysninger:

Kia Marie Jerichau, afdelingsleder for Fleksibilitet og Systemydelser i Energinet: 30 92 30 45

Thomas Elgaard, divisionsdirektør i Energi Danmark: 40 59 59 30