Den samlede 2020-produktion fra de danske vindmøller ligger uhyre tæt på 2019-niveauet – så tæt, at produktionen fra de sidste jule- og nytårsdage skal endeligt valideres, før det er muligt at sige, om sidste års vindproduktion overgik rekordåret 2019. 

Lige nu – før tallene fra den sidste uge af 2020 er endeligt opgjort - er forskellen mellem 2019 og 2020 på kun 3571 MWh i 2020’s favør. Til sammenligning var den samlede årsproduktion i 2019 på 16.161.311 MWh. Forskellen svarer til dermed til mindre end to timers gennemsnitlig vindproduktion. 

Når den endelige 2020-opgørelse er klar, kan den ses i Energinets Energi Data Portal.

Det står dog allerede nu klart, at 2020 under andre omstændigheder ville have lagt hidtidige rekorder bag sig - både hvad angår samlet produktion i MWh samt 2019-rekorden på vindproduktion, der svarede til 47,1 procent af det samlede danske elforbrug. 

Tysk elnet påvirker rekorder
2020 var nemlig et år, hvor vores tyske naboer i langt større grad end tidligere betalte danske elproducenter – herunder mange vindmøllerejere – for i perioder at skrue ned for produktionen. Det tyske elnet er ikke udbygget tilstrækkeligt i takt med opsætning af store mængder vind og sol. Den grønne strøm fra Danmark og Nordtyskland kan ikke komme til forbrugerne i Sydtyskland, da der opstår trængsel i højspændingsnettet. De tyske regler er skruet sådan sammen, at Energinets tyske kolleger i TenneT ofte skal betale møller i nabolande for at stå stille i stedet for at slukke grøn tysk elproduktion. Der nedlukkes dog også betydelig mængder vindmøllestrøm i Tyskland pga. trængslen. 

Danske producenter og værker tjente halv milliard
I 2020 blev 1,46 TWh dansk vind nedreguleret, svarende til 4,3 procent af det samlede danske elforbrug. Året før, i 2019, var de tilsvarende tal 0,432 TWh nedreguleret vind svarende til 1,3 procent af det samlede elforbrug. Den samlede mængde nedregulering i 2020 var på 3,04 TWh, hvoraf vindmøllerne derfor leverede cirka 48 procent.

Uden den såkaldte specialregulering fra især Tyskland ville danske vindmøller i 2020 kunne have produceret, hvad der svarer til 50,4 procent af danskernes elforbrug.
Nedlukningen kunne ikke kun i perioder ses på stillestående vindmøllevinger men også i regnskaberne hos danske elproducenter og de fjernvarmeværker, der brugte overskudsstrømmen til varmeproduktion via elkedler. De fik samlet set i 2020 ca. en halv milliard kroner i betaling i specialregulering. Omkostninger som blev betalt af den tyske transmissionsoperatør TenneT.
 
Vindmøller er en del af fremtidens fleksible produktion
- Det er primært udfordringer i det tyske elnet, der driver den øgede brug af specialregulering, og dermed at vindmøller lukker for deres produktion i perioder med meget blæst. At de danske producenter leverer meget af denne fleksibilitet, skyldes at de danske møller er fleksible og meget aktive på reguleringsmarkederne, siger Signe Horn Rosted, Vice President i Forretning og Elmarked. 

Hun forklarer, at i fremtidens 100 procent grønne elsystem vil vind og sol producere størstedelen af vores strøm – nogle gange meget, andre gange lidt. Derfor undgår vi ikke, at nogle vindmøller eller solceller med mellemrum må stå stille for at sikre balancen mellem forbrug og produktion. Præcis det samme som de kraftværker, der i dag står til rådighed og med kort varsel kan skrue op eller ned. Den rolle vil det være både helt nødvendigt og helt naturligt, at vind og sol langsomt overtager ved at være fleksible, så balancen i elnettet sikres.  

Men vi skal naturligvis sørge for at bruge så meget som muligt af den grønne strøm, påpeger hun.

Elbiler, varmepumper og brint
- Selv om efterspørgslen efter nedregulering af vindmøllernes produktion aktuelt primært kommer fra Tyskland, så rejser det også en opmærksomhed på samme problemstilling i Danmark. Vi bør i videst muligt omfang undgå, at vedvarende energiproduktion tabes pga. af manglende netudbygning bl.a. ved at sikre en bredere og mere fleksibel anvendelse af el. Det er afgørende for en effektiv grøn omstilling, at vi anvender den grønne strøm, så elbiler lader op, når vinden blæser, og elektriske varmepumper i både fjernvarmen og private hjem reagerer på, hvornår der er meget, billig og grøn strøm i elsystemet. Vi forventer os også meget af "Power to X-teknologien", hvor strøm fra vind og sol kan laves til brint og andre grønne brændsler, som kan lagres og bruges i industri, tung transport, skibsfart og fly – brancher som har svært ved at køre direkte på el eller batteri, siger Signe Horn Rosted.

Hun peger dog på, at der i 2020 blev lukket ekstra meget ned for danske vindmøller pga. af skærpede krav om at stille kapacitet til rådighed på den vestdansk-tyske grænse, samtidig med at der fortsat er udbygningsprojekter i elnettet på både tysk og dansk side, der i byggeperioden reducerede kapaciteten på ledningerne – præcis som det ses, når udvidelser af motorveje skaber flaskehalse for trafikken. 

Elnet bliver vendt på hovedet
Over alt i Europa bliver elsystemerne i de her år vendt på hovedet. Strømmen kommer i mindre og mindre grad fra de store og centralt placerede kraftværker, men i højere og højere grad fra vindmøller og solceller, der ofte er placeret langt fra de store byer eller på havet og dermed langt fra de store forbrugscentre. Ofte er elnettene i de egne ikke bygget til at tage imod store mængder strøm. 

- Derfor er det vigtigt, at alle lande – også Danmark – løbende omstiller og forstærker elnettene, i takt med at elproduktionen bliver grøn, og en større del af vores samlede energiforbrug forsynes via elsystemet. Udbygningen med vind og sol går i de her år rivende stærkt, og følger ledninger, kabler og omstilling af forbruget ikke med, opstår der flaskehalse og produktionsoverskud. Og her skal vi sikre, at den grønne strøm kan komme frem til forbrugerne i ind- og udland, siger Signe Horn Rosted og forklarer, at herhjemme vil bl.a. den kommende elforbindelse Viking Link mellem Danmark og England samt udbygningen af 400 kV-højspændingsnettet langs den jyske vestkyst sikre, at mere strøm fra danske vindmøller kan komme frem til forbrugerne i ind- og udland.