
Forundersøgelser for Hesselø Havmøllepark fortsætter
Publiceret D. 25.6.2021 11.08
Energistyrelsen har meddelt, at man sætter udbuddet for Hesselø Havvindmøllepark på pause, indtil resultaterne af de indledende forundersøgelser af havbunden er blevet analyseret yderligere. Udsættelsen af udbuddet får dog ikke betydning for Energinets arbejde med forundersøgelser, som fortsætter efter tidsplanen.
Pausen i forhold til udbuddet for Hesselø Havvindmøllepark medfører ikke konsekvenser for tidsplanen for forundersøgelserne og miljøvurderingsprocessen. Her fortsætter arbejdet derfor som planlagt jf. pålæg fra Energistyrelsen herom, og Energinet vil derfor fortsætte vores arbejde på land og på havet for at løse opgaven med at klarlægge alle miljøforhold og skaffe det bedst mulige grundlag for projektet.