
Danskerne havde i 2020 strøm i 99,996 procent af tiden
Elforbrugerne manglede i gennemsnit strøm i 20 minutter sidste år. Energinet lægger op til, at det om ti år, i 2031, accepteres, at antallet af afbrudsminutter kan stige til 35 minutter. ”Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021” sendes nu i høring forud for en endelig anbefaling til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Danske elforbrugere havde i 2020 i gennemsnit strøm i stikkontakterne i 527.020 ud af årets 527.040 minutter. Nogle oplevede længere afbrud, andre oplevede slet ingen, men samlet set var vi uden strøm i gennemsnitlig 20 minutter.
Det viser Energinets ”Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021” og den medfølgende afbrudsstatistik, som dækker 2020.
”Forsyningssikkerheden i 2020 ligger dermed på samme niveau som 2019 – og niveauet har faktisk været meget stabilt gennem en lang årrække. Vi har i Danmark formået at skifte store dele af kul, naturgas og andre fossile brændsler i elproduktionen ud med vind og sol, samtidig med at vi har fastholdt et af verdens højeste niveauer for forsyningssikkerhed,” siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinets Systemansvar og leder af afdelingerne i Systemudvikling.
Figur: Antallet af afbrudsminutter har i mange år ligget stabilt omkring i gennemsnit 20 minutter. I samme periode er andelen af grøn energi vokset markant. I 2011 producerede vind og sol, hvad der svarer til ca.28 procent af det danske forbrug, i 2021 var tallet 50 procent. De gule dele af søjlerne markerer afbrud i transmissionsnettet, mens de lysegrønne og mørkegrønne afbrud i distributionsnettene. (Afbrudsstatistik for Danmark, 1995-2020. Perioden 1995-2006 er opgjort pr. leveringspunkt (fiktivt punkt i 10 kV-nettet) og perioden 2007-2020 er opgjort pr. elforbruger (SAIDI – System Average Interruption Duration Index).
Ud over at se bagud og rapportere afbrudsminutter skal Energinet hvert år se frem og lave en anbefaling til niveauet for elforsyningssikkerheden ti år ud i fremtiden, i år således for 2031. Redegørelsen sendes nu i høring for at få input og kommentarer, inden Energinet sender en endelig anbefaling til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren fastsætter derefter niveauet for forsyningssikkerhed.
De sidste minutter er dyre
I redegørelsen lægger Energinet op til, at det accepteres, at antallet af afbrudsminutter i 2031 kan stige til 35 minutter. Dermed fastholder Energinet planlægningsmålet fra den seneste redegørelse. 35 afbrudsminutter svarer til, at danskerne har strøm i 99,993 procent af tiden, mod 99,996 procent i 2021.
”Et helt grønt elsystem, hvor langt, langt det meste vil komme fra vind og sol skaber store forandringer og udfordrer også den måde, vi sikrer danskernes strøm i stikkontakterne. Vi foreslår, at vi i 2031 har en forsyningssikkerhed med lidt flere afbrudsminutter end i dag, men som stadig vil være blandt verdens bedste. Det vil være meget dyrt for samfundet at planlægge efter et højere niveau – de sidste minutter koster rigtig mange penge,” siger Stine Grenaa Jensen.
Energinet peger i redegørelsen på nogle af de væsentligste udfordringer for fremtidens elforsyning:
• Elforbruget er stigende, men er stadig meget ufleksibelt – og når den vedvarende elproduktion, der naturligt svinger op og ned, erstatter de gamle kraftværker, så kan effekttilstrækkeligheden blive udfordret.
• Stigende risiko for mangel på effekt i vores nabolande og derfor risiko for mindre importmuligheder af strøm i særlige situationer.
• Store dele er det nuværende elnet er 50-60 år gammelt og står overfor udskiftninger og renoveringer. Der er stort behov for reinvestering i det nuværende elnet for at undgå fejl og nedbrud.
Energinet vurderer, at udfordringerne skal imødegås med bl.a.:
• Fortsat fokus på reinvestering i det nuværende elnet.
• Investeringer i forbindelser til vores nabolande, så Danmark fortsat kan få gavn af et europæisk marked, hvor mere strøm handles over grænserne.
• Yderligere udvikling af elmarkederne, så det bliver muligt og attraktivt for flere aktører at reagere effektivt på ændrede elpriser og herunder et mere fleksibelt elforbrug.
Figur fra redegørelsen.