Hvordan tilskynder vi til, at nye solcelleparker, vindmøller og andre elproducerende anlæg bliver placeret steder i landet, hvor der er god plads i elnettet?

Og hvordan sikrer vi, at elproducenter i fremtiden betaler en større del af udgifterne til at udbygge elnettet?

Det fremlægger Energinet nu et forslag til.

"Vores opgave er at sikre, at den grønne omstilling bliver lavet så effektivt som muligt. Der vil i de kommende årtier komme mange flere solcelleanlæg og vindmøller, og set i forhold til elnettet er det smartere at placere dem i egne af landet, hvor der er god plads i elnettet, end steder hvor nye anlæg vil kræve, at samfundet udbygger elnettet", siger Marie Budtz Pedersen, områdeleder i Energinet.

Men fordi den grønne omstilling vil skabe så store forandringer i elnettet, i takt med at mere og mere strøm vil blive lavet på havet eller på marker langt fra de store byer og forbrugscentre, så vil der under alle omstændigheder blive brug for at forstærke og udbygge elnettet.

"Og det vil være rimeligt og mere omkostningsægte, hvis elproducenterne i fremtiden betaler en større del af de udgifter, som deres anlæg rent faktisk medfører. Med de nuværende regler betaler elforbrugerne en uforholdsmæssigt stor del af udgifterne," siger Marie Budtz Pedersen. 

Baggrund i Folketingets klimaaftale
Et bredt flertal af Folketinget besluttede med Klimaaftalen fra juni 2020, at Energinet og landets elnetselskaber skal indføre geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer samt at elproducenterne skal betale en større del af de udgifter, som deres nye elanlæg medfører. Derfor blev bl.a. Elforsyningsloven ændret i december 2021.

Efter workshops og dialog med branchen sender Energinet nu et forslag til Metodebeskrivelse for producentbetaling i høring blandt berørte parter og interessenter i offentligheden.

Med forslaget kommer det i fremtiden til at koste mere at tilslutte nye elproduktionsanlæg til elnettet i egne, hvor produktionen i forvejen er større end elforbruget. Omvendt bliver det relativt billigere at tilslutte nye elanlæg i områder med produktionsunderskud, og hvor det dermed er muligt at indpasse nye grøn energi uden at skulle udbygge elnettet lige så meget – de områder er i øjeblikket Østjylland, på Fyn og i Nordsjælland- og Københavnsområdet samt på Bornholm.

Ud over at lave differentierede tilslutningsbidrag, så foreslår Energinet, at nye elproduktionsanlæg i transmissionsnettet skal betale:  
- et standardiseret stations-tilslutningsbidrag til dækning af gennemsnitlige tilslutningsomkostninger i Energinets stationer. 
Alle nye elproduktionsanlæg, både i transmissionsnettet og i distributionsnettet, skal desuden betale:  
- et standard-tilslutningsbidrag pr. MW efter tilslutningens størrelse til dækning af gennemsnitlige omkostninger til netforstærkninger i "det nære elnet" samt
- en geografisk differentieret løbende indfødningstarif til dækning af omkostninger i elnettet

”På den måde skaber vi både incitamenter til at placere nye elanlæg hensigtsmæssige steder i elnettet, samt at nye elproducenter betaler en større del af udgifterne til udbygning af elnettet,” siger Marie Budtz Pedersen.

Høringen løber frem til 11. marts 2022. Herefter vil Energinet gennemgå og vurdere alle indkomne kommentarer og forslag, og derefter sende en eventuelt revideret metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet, som skal godkende de nye regler.

3 REGNEEKSEMPER
Nedenfor er angivet tre forskellige eksempler på effekten af den ny tarifmodel. Alle priser er på nuværende tidspunkt foreløbige beregninger og skal endeligt beregnes på baggrund af den godkendte metode og et opdateret datagrundlag.

• En vindmøllepark på 400 MW skal tilsluttes på en 400 kV station i et forbrugsdomineret område:
o Stationsbidrag: 11,4 mio. kr.
o Tilslutningsbidrag: 400 * 75 % * 0,252 = 75,6 mio. kr.
o Betaling ifm. tilslutning i alt: 87 mio. kr.
o Løbende indfødningstarif: 0,3 øre/kWh

• En solcellepark på 100 MW skal tilsluttes på en 150 kV-station i et produktionsoverskudområde:
o Stationsbidrag: 7,01 mio. kr.
o Tilslutningsbidrag: 100 * 100 % * 0,252 = 25,2 mio. kr.
o Betaling ifm. tilslutning i alt: 32,21 mio. kr.
o Løbende indfødningstarif: 0,9 øre/kWh

• En solcellepark på 25 MW skal tilsluttes på en 60 kV-station (distributionstilsluttet) i et produktionsoverskudområde (samt i rød geozone efter DSO-modellen):
o Intet stationsbidrag til Energinet, da der tilsluttes på DSO-niveau
o Tilslutningsbidrag (til Energinet): 25 * 100 % * 0,252 = 6,3 mio. kr.
o Transformerbidrag (til Energinet): 25 * 0,122 = 3,05 mio. kr.
o Betaling til Energinet ifm. tilslutningen i alt: 9,35 mio. kr.
o Hertil kommer bidraget til netvirksomheden efter deres model.
o Løbende indfødningstarif: 0,9 øre/kWh + DSO-indfødningstarif.

I eksemplet med en 400 MW vindmøllepark i et forbrugsdomineret område er tilslutningsbidraget til dækning af Energinets omkostninger i det nære net på cirka 75 mio. kr. Blev dette anlæg placeret i et produktionsoverskudsområde, ville tilslutningsbidraget til det nære net andrage ca. 100 mio. kr. Den geografiske differentiering af tilslutningsbidraget præmierer således en hensigtsmæssig placering i forhold til transmissionsnettet med ca. 25 mio. kr. i dette eksempel.