Antallet af ny vindmøller og især nye solcelleanlæg, der ønsker at blive koblet på eltransmissionsnettet, vokser vildt. Det seneste år har Energinet færdigscreenet solcelleprojekter med en samlet kapacitet på omkring 9 GW. Til sammenligning er der i dag tilsluttet solcelleparker med en samlet kapacitet på under 0,5 GW på eltransmissionsnet.

Med færdigscreeningerne er der lagt en plan for, hvor og hvordan de mange anlæg kan blive sluttet til eltransmissionsnettet samt de udbygninger og forstærkninger af det bagvedliggende elnet, som er nødvendige, for at de nye elproducenter kan blive tilsluttet.

Portal runder et år
Det er et år siden, at Energinet åbnede en ny online-portal for opstillere af bl.a. solcelle- og vindmølleprojekter, for at de lettere og hurtigere kan få screenet deres projekter og lavet en plan for, hvordan projekterne bliver tilsluttet elnettet.

Storforbrugere på vej
På det år er Energinet nået op på at have færdigscreenet 9 GW ny elproduktion - nærmest udelukkende solcelleprojekter – samt omkring 3,5 GW nyt elforbrug, typisk brintanlæg, der er så store, at de skal kobles direkte på det overordnede eltransmissionsnet.

I alt er der meldt 47 nye sol- og vindprojekter, og 21 forbrugsprojekter ind i portalen, svarende til en samlet kapacitet på 14,5 GW. Af de i alt 68 projekter er 50 færdigscreenet.

”For blot få år siden screenede vi ingen eller kun én enkelt tilslutning til eltransmissionet om året. Det er en helt vild udvikling, vi har oplevet i Danmark, og flere af de nye solcelleparker er altså så store, at der har samme kapacitet som de største traditionelle kraftværker herhjemme, og flere af forbrugerne bliver blandt de allerstørste i Danmark, siger Anders Steen Kristensen, leder af Elnetplanlægning i Energinet. 

Nogle hurtigt, andre tager tid
Selv om der nu er en færdig plan for nettilslutning af projekterne, kan der i nogle tilfælde gå flere år, inden solcellerne kan levere de første kilowatttimer. Dels skal anlæggene først stilles op, dels skal elnettet gøres klar. Nogle steder vil det kræve meget lidt udbygning, således at nye anlæg kan komme på nettet i løbet af kort tid, andre steder vil det kræve omfattende udbygninger af elnettet, og der kan derfor gå flere år, inden strømmen kan flyde ud til forbrugerne - fx hvis solcelleparker placeres steder i landet, hvor elnettet i forvejen har nået sit mætningspunkt, eller hvis Energinet skal forberede en bedre, samlet integration af VE.

Anders Steen Kristensen understreger yderligere, at en færdigscreening ikke automatisk medfører, at projekterne bygges – folkene bag kan trække deres projekt, hvis de alligevel ikke ønsker at føre det ud i livet.

Vi skal firedoble på otte år
Danmarks skal på otte år firdoble den mængde vind og sol på land, som det hidtil har taget os 40 år at tilsluttet. Det betyder også, at vi på mange måder skal vende elnettet og elsystemet på hovedet, fordi langt det meste af vores strøm i fremtiden vil blive lavet i egne af landet, hvor der hverken er stærkt elnet eller lokalt forbrug. I det hele taget vil der i et elsystem, hvor strømmen laves ”som solen skinner og vinden blæser”, være en langt større uoverensstemmelse mellem produktion og forbrug – både i tid og geografi. 

Mange flere megawatter på vej
Listen over projekter indmeldt i screenings-portalen omfatter ikke:
• Nye store havmølleparker, fx Thor, Hesselø, Aflandshage, Vesterhav Nord og Vesterhavs Syd samt kystnære vindparker, fx Lillebælt Syd eller Jammerland, de screenes på anden vis.
• De solcelleprojekter og landvindsprojekter, der ønskes at blive koblet på eldistributionsnettet.
 Det reelle tal for, hvor meget ny grøn strømproduktion, der kan være på vej, er dermed meget højere.

Forbedringer af portal
Energinet arbejder på at udbygge onlineportalen, så den gælder ”end-to-end” - fra projekterne første gang retter henvendelse til endelig nettilslutning, således at VE-udviklerne og storforbrugere løbende kan følge deres sag og tage stilling til de godkendelsestrin, som der kræves undervejs.