Energinet indfører nu to helt nye og hidtil uprøvede tekniske løsninger i det danske højspændingsnet for at sikre endnu hurtigere omstilling til grøn energi.

”Danmark skal på otte år firedoble elproduktionen fra solceller og vindmøller på land. Det kræver en kæmpe udbygning af elnettet. Sideløbende med at vi udbygger og forstærker elnettet, går vi nu helt nye veje ved at lave midlertidige tilslutninger, så at den grønne strøm kan blive tilsluttet endnu hurtigere”, siger Henrik Riis, direktør i Energinet Eltransmission.

Solcelle- og vindmølleparker tilsluttes normalt i højspændingsstationer. Det sikrer kontrol, styring og høj sikkerhed i elsystemet. Men mange af de nuværende højspændingsstationer er ”fyldt op” og kan ikke tage mod mere elproduktion. Og det kan tage flere år at få udvidet stationer eller bygget nye.

I den ene af de nye løsninger vil en midlertidig elmast blive sat ind mellem to master på en eksisterende højspændingsforbindelse. Herfra kan fx en solcellepark sættes direkte på luftledningen med en ”T-afgrening”. 

 
Den anden løsning består også af en midlertidig elmast og en ”T-afgrening” sat på en luftledning, men her er koblingsudstyr på en mobil trailer en del af løsningen. Det kan være nødvendigt nogle steder i elnettet at kunne afbryde elproduktionen for at opretholde systemsikkerheden og forsyningssikkerheden. 

De nye midlertidige tilslutninger giver en lille risiko for at forringe elsystemets driftssikkerhed, men Energinet vurderer, at også en lidt tyndere is kan bære.

Klar til 10 projekter
Energinet håber at få accept af Forsyningstilsynet til at kunne lave 10 pilotprojekter rundt om i landet. Hvor meget strøm de midlertidige tilkoblinger vil kunne tage imod, afhænger helt af hvor i elnettet de placeres. Men nye store solcelleparker ligger typisk på 100-400 MW.

Tilslutningstid kan halveres
Energinet har undersøgt en portefølje af 40 projekter, som er på vej, og 15 vurderes til at have potentiale til at kunne komme hurtigere på nettet med nye midlertidige tilslutningsløsninger. I de tilfælde, hvor elnettet kræver omfattende udbygning og helt nye højspændingsstationer vil tilslutningstiden kunne blive halveret fra 4-6 år til 2-3 år.

De nye løsninger kan bruges på 150 kV og 132 kV luftledninger men ikke på 400- eller 220 kV eller på nedgravede kabler. Det ville kompromittere sikkerheden i elsystemet, forklarer Henrik Riis.

Vind tillader plads til sol
Selv om det nuværende højspændingsnet flere steder ofte er fyldt helt op med vindmøllestrøm, kan der godt indpasses mere grøn energi. Opstilles solcelleparker i de områder, kan elnettet i langt de fleste timer tage mod strømmen, fordi vindmøller og solceller sjældent producerer maksimalt på samme tid.

Beregninger lavet med Lolland som case – her er elnettet i forvejen godt fyldt op med vindenergi - viser, at hvis der tilgår 500 MW ny solcelleproduktion, kan det nuværende elnet tage imod langt det meste produktion. Kun 8 procent af timerne vil være nødvendigt at begrænse produktionen for at undgå overbelastning. 

”Selv om der vil være timer, hvor det bliver nødvendigt at begrænse produktionen, og selv om solcelleparkerne og vindmølleejerne selv skal betale for de nye midlertidige anlæg, så får de omvendt mulighed for væsentligt hurtigere at producere og sælge strøm og dermed skabe indtjening langt hurtigere end ellers. Vi vurderer, at det kan være en god løsning for elproducenter, elnettet og for hele samfundet og de politiske ambitioner om langt hurtigere omstilling til grøn energi”, siger Henrik Riis.