Energinet – og dermed samfundets – udgifter til systemydelser og den reservekraft, der hver dag er nødvendig for at kunne opretholde et stabilt elsystemet, steg sidste år til 2,7 milliarder kroner. Det er mere end en milliard mere end i 2021.

Stigningen skyldes dels højere elpriser, dels at nogle af markederne for systemydelser er præget af få leverandører og lille konkurrence.
Men markederne for reserver bliver i stigende grad grænseoverskridende, og det bidrager både til en effektiv og stabil grøn omstilling.

I december blev det fællesnordiske aFRR-kapacitetsmarked sat i drift – en del af det nordiske balanceringssamarbejde, Nordic Balancing Model.

”Idriftsættelsen af det nordiske aFRR-kapacitetsmarked er en vigtig milepæl for de nordiske TSO’er, der giver værdifulde, samfundsøkonomiske gevinster, fordi vi nu kan udnytte og optimere indkøbet af kapacitetsreserver på tværs af de nordiske budzoner”, siger Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinet Systemansvar.

Forbedret forsyningssikkerhed i Norden

Det nordiske aFRR-kapacitetsmarked vil ligeledes bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed i den nordiske region, idet forbedrede og mere jævnt fordelte indkøb af aFRR-kapacitet vil bidrage til lavere sandsynlighed for overbelastede linjer fra nord til syd, ligesom en øget mængde aFRR vil sikre en bedre håndtering af ubalancer i elsystemet generelt.

Klaus Winter, vicedirektør i Energinet Systemdrift, forklarer, at det fællesnordiske aFRR-kapacitetsmarked spiller en central rolle for Energinets mulighed for at bidrage til balancering af det nordiske elsystem:

”Energinet har ikke hidtil indkøbt aFRR-kapacitet, fordi likviditeten har været meget begrænset, men med det nye nordiske kapacitetsmarked for aFRR indkøber Energinet nu mellem 38 og 52 MW pr. time, og dækker dermed Energinets andel af det samlede nordiske behov”.

Fra første auktion har også danske aktører bidraget med bud til det fællesnordiske aFRR-kapacitetsmarked.

De nordiske TSO’er nu i fuld gang med at forberede næste idriftsættelse, de nye nationale mFRR kapacitetsmarkeder, til sommeren 2023, og senere det fælles nordiske mFRR kapacitetsmarked. Dermed er der reserver på plads til at gennemføre de senere milepæle i Nordic Balancing Model, og åbne op for deltagelse i de store europæiske energimarkeder.

Lynhurtige og langsommere reserver

Energinet køber hver dag systemydelser for at sikre, at elnettet er stabilt og i balancen. Sker der uheld i elnettet, fx kortslutninger eller anlæg, der falder ud - eller opstår der på anden måde ubalance mellem produktion og forbrug - skal reserver hurtigt kunne træde til. Nogle i løbet af splitsekunder, andre med lidt længere varsel.

Der findes samlet set 6 forskellige systemydelsesprodukter. På figuren herover er produkterne rangeret efter deres aktiveringstid. De hurtigste produkter skal være aktiveret efter nogle få sekunder og de langsomste produkter skal være aktiveret efter 15 minutter. Racerbilen symboliserer de lynhurtige reserver, mens lastbiler de lidt tungere reserver, der kan "trække" mere.

Figuren viser de stigende udgifter til systemydelser. Fra "Året der gik 2022 i el- og gassystemerne i en verden i forandring".