De nordiske forsyningstilsyn har netop godkendt en metode til indkøb af de reserver, som Energinet og de øvrige nordiske systemoperatører hver dag køber for at kunne holde balancen i elsystemet.

Mange megawatt-reserver i form af elproduktion eller fleksibelt elforbrug står konstant klar i kulissen, hvis der skulle ske kortslutninger i elnettet, hvis kraftværker falder ud, vejret afviger fra prognoser eller lign. De kan i løbet af et splitsekund eller nogle minutter træde til og skrue op eller ned for produktion og forbrug.

I takt med at elsystemet i højere og højere grad bliver drevet af vind og sol, vil TSO’erne ikke længere købe faste mængder reserver, men time for time prognosticere det varierende behov, fortæller Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder i Systemydelser i Energinet.

Fra flat rate til fleksibelt
”Jo mere vedvarende energi, der kommer, som vinden blæser, og solen skinner, og jo mere svingende elforbruget bliver, i takt med at vi elektrificerer samfundet med elbiler, varmepumper og store brintanlæg, jo større udsving bliver der i det helt konkrete behov for reserver – jo længere væk fra ”konstanten” bliver behovene i de enkelte timer”, siger han.

Derfor vil TSO’erne med en analogi til teleområdet gå fra et ”flat rate” abonnement til et fleksibelt indkøb. Det skal både sikre elforbrugerne højere forsyningssikkerhed og billigere forsyning, fordi indkøbene af reserver bliver mere retvisende og tager udgangspunkt i, hvad der rent faktisk er brug for.

Derfor kaldes den nye metode dynamisk dimensionering.

På tværs af Norden
Desuden vil indkøb af reserver på tværs af de nordiske grænser og ud fra en fælles platform sikre en mere effektiv og samfundsøkonomisk drift af elsystemerne. Et større marked sikrer lavere omkostninger. Det samme gør mere intelligente indkøb, hvor der bl.a. tages højde for reservekraft i nabolandene, og at der sjældent er samtidighed i landenes behov for reserver.

Energinet har arbejdet på den nye løsning i ca. tre år. Danmark er på grund af den høje andel af svingende elproduktion fra vind og sol et af de første lande, som mærker behovet for at nytænke indkøb af reserver.
De senere år er de danske udgifter til de såkaldte systemydelser vokset markant. Fra 1,4 mia. kr. i 2021 til 2,7 mia. kr. i 2022. Ud over at behovet for reserver stiger på grund af den grønne omstilling, så stiger prisen på systemydelser, fordi flere af de traditionelle kraftværker, der historisk har leveret reserver, lukker eller kører i færre timer, mens nye aktører først nu er på vej ind på markedet.

Det lyder simpelt
Den nye metode vil blive implementeret i bidder, hvor første skridt er at forudsige afvigelser i prognosticeret forbrug og produktion, fra bl.a. vindmøller og solceller.

”Det lyder umiddelbart ret simpelt, at vi skal koordinere mere på tværs af lande og købe mere i nogle timer og mindre i andre, men bag det ligger avancerede prognosemodeller, baseret på avanceret machine learning, der tidligt om morgenen dagen før driftsdøgnet skal forudsige sandsynligheden for udfald og afvigelser i forventet produktion fra vindmøller og solceller. Det er vigtigt, at vi på en og samme tid går over til en helt ny og mere effektiv måde at købe reserver, og samtidig sikrer, at forbrugernes forsyning er mindst lige så god, som den vi kender i dag”, siger Thomas Dalgas Fechtenburg.