Rundt om i landet er Energinet lige nu i gang med at udbygge og forstærke det danske eltransmissionsnet med i alt 3300 km nedgravede kabler eller luftledninger.

Enten er kraner og gravemaskiner i marken, eller også kommer de det snart, da projekterne er planlagt og godkendt. På samme vis udbygger Energinet 70 højspændingsstationer, så de er klar til at tage mod meget mere grøn strøm fra vindmøller og solceller.



Kort til venstre: Eltransmissionsnettet forstærkes med kabler og luftledninger – enten er gravemaskiner i jorden og kraner i luften, eller også kommer de det snart. Kort til højre: Ca. 70 højspændingsstationer udbygges eller nybygges, så de fx er klar til at tage mod meget mere grøn strøm fra vindmøller og solceller. Der skal også laves opsamlingsstationer ifm. kommende havmølleparker.

Knokler i marken og ved skriveborde
Men det er blot første af mange skridt mod et helt grønt elsystem.

”Vi knokler ikke kun i marken, vi knokler også ved skrivebordene, for i de kommende år skal bygge endnu mere end det, vi allerede har gang i”, siger Henrik Riis, direktør i Energinet Eltransmission.

I 2030 år skal Danmark have firedoblet strømproduktionen fra vindmøller og solceller. På bare syv-otte år skal fire gange mere vind og sol tilsluttes elnettet, end det har taget 40 år at indpasse. Ud over den massive udbygning med landvindmøller og især solcelleparker på land, skal elnettet også gøres klar til flere, store nye havmølleparkler.

Derfor arbejder Energinet lige nu med planlægning af ca. 100 nye, større udbygnings- og reinvesteringsprojekter.

Og yderligere ca. 100 større projekter kan potentielt følge efter.

Fra 2023 til 2026 vil Energinet på samfundets vegne investere i alt 41 mia. kr. i at udbygge og fremtidssikre elnettet.


Fra Lolland til Sjælland
Et af de mange steder, hvor der sker store forandringer, er på Lolland-Falster og i Sydsjælland, hvor der bliver kabellagt og udbygget elnet fra syd til nord, bl.a. undersøger Energinet hvordan det samlede, overordnede elnet fremtidssikres, samtidig med at en række delstrækkninger kabellægges og forstærkes: Nye kabler til transport af Lollands grønne strøm Nakskov-Rødby, Rødby-Nørre Radsted, Radsted-Orehoved, Krydsning af Storstrømmen, Orehoved-Vordingborg, Vordingborg-Haslev-Spanager, Køge Roskilde. 


Fra lille import til stor eksport
Lolland-Falster har historisk været et område, hvor forsyningen ofte kom udefra, og hvor elforbruget set i den store sammenhæng var forholdsvis lille. I løbet af få år er det vendt på hovedet - Lolland-Falster får en elproduktion, der mange gange overstiger det lokale forbrug. I fremtiden skal strøm fra Lolland og Falster være med til at sikre forsyningen i Københavnsområdet og på Nordsjælland.

I takt med at vi får meget mere elproduktion fra vindmøller og solceller, er der mange steder behov for at vende elnettet på hovedet. Transmissionsnettet blev for mange årtier siden designet med få, store kraftværker nær de store byer og forbrugscentre som centrum. Herfra flød strømmen ud i alle egne af landet.
Jo længere ud, jo mindre forbrug og jo tyndere elledninger.


Produktion mangedobles i områder med lille forbrug
Men strømmen kommer allerede i dag ofte fra steder, hvor der hverken er et lokalt forbrug, der kan opsluge stor elproduktion, eller et elnet, der kan transportere store mængder strøm fra vindmøller eller solceller væk.

Og produktionen i de egne bliver de kommende år mangedoblet.

Henrik Riis forventer, at Energinet i år, 2023, ender med at godkende dobbelt så mange udbygninger af eltransmissionsnettet til tilslutning af ny elproduktion eller nyt storforbrug i forhold til året før. I 2022 var tallet 21 godkendte tilslutningsprojekter. I 2021 var tallet 4.

På Lolland er Energinet bl.a. i gang flere steder, bl.a. bygges en ny højspændingsstation, så den kommende Femern forbindelse kan få strøm.