De færreste lagde nok mærke til, at både 10. april og 10. maj 2023 var helt exceptionelle dage i det danske elsystem. Forbrugerne havde stabil strøm i stikkontakterne og opdagede ikke, at der bag scenen foregik ekstreme udsving, som medførte vilde og rekordhøje priser på regulérkraft.

Begge dage nærmede vi os elsystemets grænse, hvor næste skridt for Energinet ville have været at tvangsnedlukke vindmøller og solceller eller slukke for strømmen hos en del af de danske elforbrugere.

”De to dage viser, at elsystemet lige i de her år er under enorme forandringer. Vi er meget hastigt på vej mod, at vindmøller og solceller laver langt det meste af vores strøm, og det flytter rundt på nogle af de grundpiller, som i årtier har sikret vores daglige forsyning. Hvis ikke alle i elmarkedet følger med på den rejse og reagerer på den nye og meget mere svingende virkelighed, vil der opstå ekstreme priser og uhåndterbare ubalancer – potentielt så store, at vi i Energinet må tage ekstreme håndtag i brug,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder i Systemydelser i Energinet.


16 gange rekordprisen
Et tal, der illustrerer, hvor ekstrem situationen var, er fra 10. april. Indtil den dag havde rekordprisen på nedregulering af elproduktion i Vestdanmark – altså at få nogen til at skrue ned for produktionen eller op for forbruget i driftstidspunktet - været 985 kroner per MWh (sat i april 2020).

10. april 2023 endte prisen i to kritiske timer på 16.391 kroner per MWh. Dette vil altså sige, man som forbruger kunne modtage 16.391 kroner per forbrugt MWh i stedet for at betale. Til reference er gennemsnitselprisen i Vestdanmark i 2023 indtil nu ca. 700 kroner per MWh.

Hvad skete 10. april?
10. april var en dag, hvor produktion fra vindmøller og solceller midt på dagen stod til at være større, end det danske og nabolandes elforbrug umiddelbart kunne optage. Derfor stod det allerede dagen før klart i day ahead-markedet, at spotprisen på el 10. april ville blive negativ mellem kl. 12 og 17.

Det er ikke i sig selv usædvanligt, at der kan opstå timer, hvor udbuddet fra vedvarende energi er så stort, at det koster penge at komme af med produktionen, og normalt vil udsigten til at betale for at komme af med strøm få mange producenter til at reagere og slukke. Men det skete langt fra alle steder den 10. april.

Sammenholdt med, at mange aktører havde problemer med at forudsige deres elproduktion, fordi det blæste uventet op, og solcellerne og vindmøllerne leverede mere end skønnet, skabte det store ubalancer.


Herunder er i punktform, hvad der skete:

• I timerne med negative priser reagerer alle havvindmølleparker som forventet – elproduktionen fra havmøller blev lukket ned.
  
  
• Mange landmøller slukkes imidlertid ikke, selvom det var planen ligesom for havvind – landmøller kører videre og producerer, også selv om det koster dem penge.
  
  
• Solcelleparkerne, der producerer mest midt på dagen, reagerer stort set heller ikke på prissignaler. De producerer mere og mere, som timerne skrider frem og ender mere eller mindre med at erstatte den produktion, som havmøllerne har lukket ned for, og som store dele af landmøllerne skulle have lukket ned.
  
  
• Den store elproduktion og prognoser, der slår fejl, betyder, at der i Vestdanmark opstår store ubalancer, værst i timerne kl. 13-14 og kl. 14-15. Solcellerne leverede da estimeret 350 MW mere end solgt, vindmøllerne 800 MW mere end solgt. Til sammenligning var det vestdanske elforbrug i snit i timen hen over den kritiske periode ca. 3000 MW – det samlede danske elforbrug i timen ca. 4500 MW - så ubalancen var markant.
  
  
• Flere nabolande havde samtidig store ubalancer i form af overskud af energi, så hjælpen, der ofte kan hentes i ekstreme situationer, var begrænset.
  
  
  Grafen viser vindproduktionen fra henholdsvis sol, landvind og havvind. Det er tydeligt, at havmøllerne reagerer på de negative priser og lukker ned, mens meget landvind ikke reagerer, selvom det var planen. Mange solcellerne producerer uden at reagere på det faktiske behov. Den røde linje viser Energinets prognose summeret for sol- og vindproduktionen. Prognosen laves dagen før driftsdøgnet og viser den forventede produktion, hvis ikke producenterne reagerer på negative priser.  
  
  

Aktivering af al reservekraft
Det betød, at Energinet måtte aktivere al reservekraft, der forinden var budt ind i markederne for nedregulering, for at få skruet ned for produktionen eller op for forbruget. Det betød, at markedet på balanceringsydelser i Vestdanmark og nabolande blev støvsuget, og prisen eksploderede til 16 gange over den hidtidige rekordpris.

Normalt, når der opstår ubalancer, kigger Energinet straks mod nabolande: Er der mulighed for at hente reserver og op- eller nedregulere her, så ubalancerne bliver udjævnet over grænser? Men situationen i nabolandene var lige netop 10. april meget lig situationen i Vestdanmark, og der var ikke meget hjælp at hente.

En fejl i eltransmissionssystemet i Vestdanmark (DK1) kunne da have betydet, at Energinet havde været nødt til at gribe ind i markedet og tvangsnedlukke vindmøller og solceller – et ekstremt værktøj, som Energinet ikke har brugt i over 15 år.

Hvad skete 10. maj
Den 10. maj var der også problemer med at forudsige vinden korrekt. Sidst på eftermiddagen løjede vinden hurtigere af end forventet, og det efterlod en manko på ca. 600 MW i de sene eftermiddagstimer. Ubalancer i denne størrelsesorden er set tidligere, men problemet denne dag var, at der ikke var hjælp at hente i Norden, da importkapaciteten stort set var fuldt udnyttet allerede i day ahead-markedet.

For at løse balanceringsbehovet i Vestdanmark blev alle 81 opreguleringsbud aktiveret, og det resulterede i en marginalpris på ca. 35.000 kroner per MWh – en tangering af den højeste pris nogensinde for opregulering.

Fire vigtige læringer af de to ekstremdøgn:
For at de to ekstremdøgn ikke ender med at blive normaldøgn i fremtiden, er der brug for, at alle aktører i elsystemet indretter sig endnu bedre til et energisystem, som i fremtiden vil være markant anderledes.

Her er fire læringer:

1. Præcise prognoser
   I et elsystem, hvor langt det meste af strømmen vil komme fra vind og sol, er det ekstremt vigtigt, at prognoser for indmeldt produktion er så præcise som mulige. Både Energinet og aktører skal blive endnu bedre til at forudsige den præcise elproduktion.
   
   
2. Aktører skal håndtere egne ubalancer
   Fejler prognoserne, er det vigtigt at aktørerne korrigerer deres ubalancer undervejs - handler sig i balance. Både af hensyn til deres egen pengepung – uløste ubalancer kan i ekstremtimer koste mange millioner – og af hensyn til den danske forsyningssikkerhed.
   
   
3. Solceller skal spille med
   Mange nye solcelleparker bliver opsat med en aftale om at levere en fast mængde energi til en eller flere kunder. Anlæggene indrettes ikke nødvendigvis til at reagere på de faktiske elpriser eller til at kunne byde ind i markederne for op- eller nedregulering. De producerer groft sagt uden at skele til det reelle behov og resten af elsystemet. Med den enorme vækst i kapacitet i særligt store solcelleparker, der kan levere det samme som de største kraftværker, dur det ikke, at de ikke spiller med elsystemet.
   
   
4. Pris- og ubalancesignaler skal hurtigere ud
   Når tingene ændrer sig, og fx priserne på at levere op eller nedregulering stiger i balancemarkedet, er det vigtigt, at disse prissignaler hurtigere kommer ud til potentielle aktører, så de opdager, at der er brug for dem, og at der er penge at tjene på op eller nedregulering. Både den 10. april og 10. maj var der i de kritiske timer rekordhøje priser på op- og nedregulering, men mange aktører bliver først opmærksomme på de ekstreme priser efterfølgende. Energinet fremrykker derfor nu et arbejde med at gøre disse priser, der ændrer sig her og nu, tilgængelige, så flere får lyst til at byde ind og skrue op eller ned.
   Helt konkret forventer Energinet i efteråret at udgive realtidsinformation for ubalancen i Vest- og Østdanmark på Energinets åbne energidataportal, EDS. Denne information skal til en start indeholde retning og størrelse på ubalancen, der sikrer, at aktørerne kan reagere hurtigere og hjælpe Energinet, særligt i situationer med ekstreme ubalancer.

Alle skal spille med
”Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan levere et stabilt og sikkert elsystem, som er helt grønt. Men det kræver, at alle dele og alle aktører følger med og indstiller sig på de store forandringer, som svingende elproduktion fra vind og sol skaber. Det er vigtigt, at man kan levere det, man lover, og altafgørende at hvis man af den ene eller anden grund ikke kan, så sørger for at handle sig i balance. Den gode nyhed er, at der faktisk kan være gode penge at tjene på at spille med og levere den op- eller nedregulering, som der bliver endnu mere brug for i fremtiden – det kræver bare, at man tilpasser sig til den nye, grønne virkelighed,” siger Thomas Dalgas Fechtenburg.