Forsyningstilsynet har godkendt ny model for Energinets systemtarif

En ny model for den systemtarif, Energinet opkræver hos forbrugerne, er afgørende for at sikre, at fremtidens produktion af grøn brint kan udvikle sig i Danmark. Ud over at fremme den grønne omstilling er den ny model mere fair end den hidtidige opkrævningsmodel. Energinet vil samlet set opkræve det samme hos elforbrugerne, men på en ny måde: Nogle kommer til at betale mindre, andre mere.

 

Forsyningstilsynet har netop godkendt en ny model for Energinets systemtarif.
Danske elforbrugere skal i fremtiden betale ca. 25 procent mindre pr. kilowatt-time, de bruger, i systemtarif til Energinet. Til gengæld skal alle danske elforbrugere betale et fast, årligt abonnement på 180 kroner.

Tilskynde til at bruge grøn strøm frem for fossile brændsler
”Vi har i årtier haft et meget simpelt tarifsystem, hvor forbrugerne udelukkende betaler pr. kilowatt-time, de bruger. Den nuværende model har været god og ligetil, men den risikerer at blive en hindring for den grønne omstilling og de enorme forandringer, energisystemet står overfor,” siger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet.

Bl.a. ventes det danske elforbrug at blive fordoblet flere gange, i takt med at vi dropper olie, kul, naturgas, benzin og diesel og skifter til elektriske varmepumper, elbiler, bygger store elektrolyseanlæg, der skal lave grøn brint, mv. En generelt lavere tarifbetaling for den strøm, vi bruger, vil tilskynde til elektrificering af varmesektoren, transportsektoren, industri mm.

Marie Budtz Pedersen peger på, at når vi som forbrugere køber færre fossile brændsler og i stedet øger elforbruget, vil tarifbetalingen pr. kilowatt-time falde. Energinet skønner, at tarifgrundlaget over de kommende 5 år vil stige med 20-40 % sammenlignet med 2023, så der vil blive mange flere kilowatt-timer at sprede samfundets udgifter ud på.

Grundbeløb er mere fair
Marie Budtz Pedersen peger desuden på, at det årlige abonnement på 180 kroner - svarende til 15 kroner pr. måned - er en mere rimelig måde at fordele samfundets udgifter på:
Dele af omkostningerne, der går til at drive eltransmissionssystemet og omkostninger til at håndtere data om den enkeltes elforbrug, er de samme, uanset om man er lille eller stor forbruger. I den nuværende model betaler de store forbrugere en uforholdsmæssig stor del af udgifterne, hvilket Energinet ikke vurderer som rimeligt og omkostningsægte.

"Den nye model kommer til at betyde, at små forbrugere kommer til at betale mere end i dag, fx tomme erhvervslejemål, sommerhuse eller mindre lejligheder, hvor der af den ene eller anden grund ikke er ret meget elforbrug. For familier med fx både elbil og varmepumpe i husstanden og dermed større elforbrug, vil man komme til at betale mindre i systemtarif end i dag."

Kunde/årligt forbrug Betaling i dag Betaling m. ny model Ændret betaling pr. år
Lille lejlighed/1.500 kWh 81 kr. 180+54=234 kr. +153 kr.
Parcelhus/4.000 kWh 216 kr. 180+144=324 kr. +108 kr.
Parcelhus med elbil og varmepumpe/12.000 kWh 648 kr. 180+432=612 kr. -36 kr.
Erhverv/250.000 kWh 13.500 kr. 180+9.000=9.180 kr. -4.320 kr.
Erhverv/1.000.000 kWh 54.000 kr. 180+36.000=36.180 kr. -17.820 kr.
Erhverv/25.000.000 kWh 1.350.000 kr. 180+900.000=900.180 kr. -449.820 kr.
Erhverv/50.000.000 kWh 2.700.000 kr. 180+1.800.000=1.800.180 kr. -899.820 kr.
Fremtidig storforbruger (ptx-producent), alt andet lige/2 mia. kWh 108.000.000 kr. 180+3.600.000+6.840.000=10.440.180 -97.559.820 kr.

Systemtarif-betaling til Energinet pr. år for forskellige kundetyper, i dag og med ny model. Den nederste kundetype, 'fremtidig storforbruger/ptx-producent', findes ikke i dag. Og det er tvivlsomt, om den ville komme under den nuværende tarifstruktur.

 

Reduktion for forbrug over 100 millioner kilowatt-timer
Et andet hovedelement i Energinets nye systemtarifmodel er, at systemtariffen vil falde til 10 procent af den gældende takst for elforbrug over 100 millioner kilowatt-timer. De største elforbrugere skal fortsat betale samme systemtarif som alle andre op til et årligt forbrug på 100 millioner kilowatt-timer. Et forbrug på 100 millioner kilowatt-timer svarer til en systemtarifbetaling på ca. 4,5 mio.kr. årligt.

”Vi vil i Danmark gerne have virksomheder, der laver grøn brint af strøm fra vindmøller og solceller, så vi kan være med til at sikre klimaomstillingen i de industrier, der forsat har behov for brændsler. Det drejer sig bl.a. om tung transport, skibstrafik og fly. Hvis de skulle betale det samme for den første kilowatt-time som den sidste, så ville udviklingen af grønne brændsler blive bremset eller flytte til udlandet. Og dermed ville vi ikke indfri Danmarks erhvervsmæssige potentialer på området og gå glip af teknologiernes mulige samspil med det danske energisystem.” siger Marie Budtz Pedersen.

I dag er der en håndfuld virksomheder, som har et årligt forbrug over 100 millioner kilowatt-timer. I fremtiden, hvor der ventes at opstå brint- og Power-to-X-produktion (PtX) med storskala elforbrug, ventes antallet at stige, og dermed stiger også tarifindtægterne fra denne gruppe af storforbrugere, hvilket på sigt kan komme alle forbrugere til gavn i form af lavere systemtarifbetaling.

Ændringerne for Energinets systemtarif træder i kraft den 1. januar 2024.
Efter en periode på 6 år skal Energinet indsende dokumentation for, at den nye metode for systemtarif er omkostningsægte.

Kontakt

Om tariffer

Elforbrugere, elproducenter og balanceansvarlige aktører betaler tariffer, for at Energinet på samfundets vegne kan drive og udvikle eltransmissionssystemet.
Elforbrugeres betaling til det overordnede danske elsystem består af to forskellige tariffer, som Energinet opkræver:

  • Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift mv. samt omkostninger til DataHub. Forbrugerne betaler i 2023 5,4 øre pr. kWh.
  • Transmissionsnettariffen dækker Energinets udgifter til at drive og udbygge det overordnede danske elnet – 132/150 kV og 400 kV. Forbrugerne betaler i 2023 5,8 øre pr. kWh.

Energinet har i flere år arbejdet på at ændre tarifferne, så de passer til et markant andet elsystem, hvor størstedelen af elproduktionen vil komme fra vindmøller og solceller, og forbruget vil blive meget mere fleksibelt.
Energinets tariffer skal være ”rimelige, objektive og ikke diskriminerende” og samtidig være så transparente og let forståelige som muligt. Elforsyningsloven og Elmarkedsforordningen opstiller principperne for, hvordan eltarifferne kan udformes.

Læs mere om tariffer her.

Se tidligere nyheder om tariffer – hvor ændringer i systemtarif også omtales:
Elforbrugernes tarifbetaling til Energinet holdes uændret i 2022

SUBSCRIBE TO NEWS

Receive notifications directly by e-mail