Hanne Storm Edlefsen, direktør for Energiøer i Energinet.

Energinet skal undersøge, om Energiø Nordsøen kan opføres på platforme

Regeringen har besluttet at udskyde beslutning om at udbyde Energiø Nordsøen som en kunstig ø, fordi økonomien er udfordret. Energinet skal nu hjælpe med at undersøge, om Energiø Nordsøen i stedet skal etableres på et fundament af flere store platforme.

Beslutningen har baggrund i, at en kunstig ø ejet af et offentligt-privat partnerskab tegner til at blive for dyr og risikabel for staten. Analyser fra Energistyrelsen viser, at statens prisseddel for en kunstig ø-konstruktion kan blive 50 milliarder kroner for det samlede projekt.

Selve arbejdet med at udvikle og planlægge Energiø Nordsøen sættes dog langtfra på pause. Det gælder heller ikke for Energinet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har bedt Energinet bruge de næste måneder på at bidrage til analyser. Analyserne skal vise, om platforme er et økonomisk og teknisk mere bæredygtigt alternativ.

”De kommende analyser skal gøre os klogere på, om en platformsløsning på tilstrækkelig vis kan reducere statens risiko og omkostninger”, siger Hanne Storm Edlefsen, direktør for Energiøer i Energinet, og tilføjer: ”Vi begynder langtfra med analyserne på bar bund. Store dele af det arbejde, vi hidtil har udført, kan direkte bruges, når vi nu zoomer ind på platformsløsningens tekniske og økonomiske gennemførlighed”, siger hun.

Ved siden af forventede økonomiske fordele ved platforme er det også en fordel, at platforme med omformerstationer og andet højspændingsteknologisk udstyr tegner til at blive fremtidens standard for energiøer, altså for opsamling og fordeling af store mængder strøm fra havvind langt ude på havet.

Den samme funktionalitet
Hanne Storm Edlefsen uddyber: ”Funktionaliteten af el-transmissionsdelen, som er hjertet i Energiø Nordsøen, er uforandret uanset om man vælger en ø- eller platformskonstruktion. Platformskonstruktionen har desuden den store fordel, at flere af vores europæiske TSO-kolleger har valgt at gå den vej og allerede har bestillinger i markedet. Det gælder for eksempel for den tyske TSO, TenneT, der har underskrevet kontrakter på omformerstationer, der skal håndtere i alt 22 GW strøm fra havvind. En stor del af denne bestilling er nyudviklede omformerstationer på offshore platforme, der hver især kan håndtere 2 GW.”

Analyserne af platformsalternativet til Energiø Nordsøen vil indgå som en del af regeringens og forligskredsens beslutningsgrundlag, når det som annonceret inden årsskiftet skal besluttes endeligt, om man vil gå videre med Energiø Nordsøen eller ej.

Kontakt

Energiøerne

  • Energiø Nordsøen skal producere mindst 3 GW i sin første fase og mindst 10 GW, når projektet er fuldt realiseret.

  • Den anden danske energiø er Energiø Bornholm. Den skal producere 3 GW i 2030 med mulighed for 800 MW såkaldt overplanting.

  • Den underliggende konstruktion er ikke afgørende for energiøers kernefunktion. Omformning af vekselstrøm fra stor skala havvind og fordeling af strømmen over lange afstande kan ske fra platforme, kunstige øer eller som på Bornholm, fra en eksisterende ø.

  • Tidsplanen for Energiø Nordsøen forventes ikke at blive påvirket negativt, hvis det ender med platformsløsning. Uanset løsning er 2033 dog en ambitiøs målsætning, ikke mindst givet pres på leverandørkæderne. Men det er stadig den målsætning, Energinet forfølger.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.