Danmarkshistorie: Store elforbrugere kan nu vælge mellem pris og forsyningssikkerhed

Elkedler, varmepumper i fjernvarmen, brintanlæg og andre storforbrugere, der er tilsluttet eltransmissionsnettet, kan nu slippe billigere i transport af strøm mod at slække på visheden for strøm i stikkontakterne. Forsyningstilsynet har godkendt ny metode. En helt afgørende brik for en effektiv og grøn omstilling er dermed på plads.

De allerstørste elforbrugere, der er tilsluttet eltransmissionsnettet, kan fremover betale mindre for at få strømmen transporteret frem til deres varmeværk, brintfabrik eller lignende, mod at de slækker på kravene til sikkerhed for strøm i stikkontakterne. 

Det er ikke bare godt for ejerne af de store elkedler, elektrolyseanlæg mm. Det er også godt for samfundet. Det betyder nemlig, at behovet for at udbygge elnettet bliver mindre, plus at det fleksible forbrug vil gøre det nemmere og billigere i fremtiden at balancere elsystemet, så elproduktion og elforbrug altid matcher, uanset om der er meget vind og sol eller vindstille og mørke. 

Forsyningstilsynet har netop godkendt, at Energinet fremover kan tilbyde ”differentieret netadgang”. 

Danmarks elforbrug vokser markant

”Det kan lyde som en lille og nørdet ting, men det er faktisk en meget stor ting – faktisk en helt afgørende ting for den grønne omstilling,” siger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet. 

Store elkedler og varmepumper i fjernvarmen og fremtidens store elektrolyseanlæg, der skal lave strøm fra sol og vind om til brint og andre grønne brændsler til bl.a. skibsfart, fly mm., kommer til at bruge meget store mængder strøm. El til varme og power-to-x-produktion ventes alene at stå for en fordobling af det danske elforbrug inden 2030 – og en tredobling inden 2040. I dag betaler alle forbrugere et fast øre-beløb per kilowatt-time, de bruger. Men transportudgifterne til strøm til fremtidens store, grønne forbrugsanlæg vil med den nuværende model blive meget store – i mange tilfælde så store, at det er en stopklods for overhovedet at lave anlæggene. Mod at acceptere, at der kan blive slukket for strømmen, kan de slippe billigere. 

Mindre elnet

”Det er virkelig noget, som de store elforbrugere har efterspurgt, og som de anser som en helt afgørende faktor for, at de overhovedet kan komme i gang. Det er på flere måder et stykke danmarkshistorie, at forbrugere på transmissionsnettet kan vælge mellem pris og forsyningssikkerhed”, siger Marie Budtz Pedersen. 

Begrænsning i adgangen til elnettet er også med til at mindske samfundets udgifter.  

Elnettet dimensioneres efter spidsbelastningsperioderne – altså den time på året med mest transport af strøm. Hvis alle forbrugere til alle tider skulle have adgang til fuld leverance af strøm, skulle elnettet bygges større og stærkere.  

Fleksibilitet kan bydes ind

Mere fleksibelt forbrug hos nogle af de største forbrugere betyder også, at det bliver nemmere og billigere at balancere et elsystem, hvor langt hovedparten af produktionen vil komme med vind og vejr. Begrænsningen i netadgang må – i sig selv – ikke bruges til balancering af systemet. Men når det fleksible forbrug først er der, vil meget af det blive budt ind på balanceringsmarkederne – og den forøgede konkurrence vil mindske Energinets omkostninger til at købe opregulering eller nedregulere for at holde balancen i elsystemet. 

De lokale elnetselskaber har i mange år haft produkter med begrænset netadgang, men på de allerhøjeste spændingsniveauer, eltransmissionsnettet, bliver det en nyskabelse.  

Næste skridt: Duploklodser

Den nye metode ventes at kunne tilbydes eksisterende og kommende elforbrugere på transmissionsnettet i 2024. Marie Budtz Pedersen ser Forsyningstilsynets ja til begrænset netadgang som det første af flere skridt.  

”Den første version af begrænset netadgang er et ”enten-eller” produkt - enten er hele forbruget afbrydeligt, eller også skal hele forbruget have fuld netadgang. Men nogle aktører vil gerne have mulighed for at kombinere det i et såkaldt ”stablet” netprodukt, hvor de selv kan fastsætte én kapacitet med fuld netadgang og yderligere én kapacitet ovenpå med begrænset netadgang. Det vil give dem meget større muligheder for at opnå netop den leveringssikkerhed, som er optimal for dem. Vi har allerede de nødvendige ”duplo-klodser”, og nu vil vi hurtigst muligt arbejde videre med, at man kan sætte ”fuld netadgang” og ”begrænset netadgang” ovenpå hinanden,” siger Marie Budtz Pedersen. 

Tariffer under forandring

Begrænset netadgang er et af mange elementer i Energinets arbejde med at fremtidssikre tariffer og forbrugerbetaling, så det passer til fremtidens helt grønne elsystem, bl.a.:  

En ny model for systemtariffen, som også giver bedre rammevilkår for store, fleksible forbrugere, træder også i kraft i 2024. Ny systemtarif godkendt.  

Energinet har også netop metodeanmeldt en ny metode for opkrævningen af nettarif for elforbrugere i transmissionsnettet. (Se link lige herunder.) I den metode bliver tarifreduktionen for afbrydelighed omlagt fra en reduktion på energibetalingen til en reduktion på en kapacitetsbetaling.  

Du kan læse mere om tarifarbejdet her. Modernisering af tarifdesign

Kontakt

FAKTA

Begrænset netadgang i transmissionsnettet – også kaldet afbrydelighed - medfører, at forbrugerne får reduktion i nettariffen til Energinet.
 
Elforbrugere betaler i dag både nettarif til Energinet (dækker udgifter til at drive og udbygge elnettet, nettab mm. Nettarif er pt 5,8 øre/kWh) og systemtarif til Energinet (dækker udgifter til at sikre elforsyningen og balancere produktion og forbrug, bl.a. ved indkøb af reserver. Systemtarif er pt 5,4 øre/kWh). Læs mere om aktuelle tariffer og forskellige forbehold. Aktuelle tariffer. 

REDUKTION I PRIS
Med begrænset netadgang skal forbrugerne kun betale en tredjedel af udgifterne til at drive og udbygge elnettet. Der er ikke prisreduktion ift. den del af udgifterne i nettariffen, der går til nettab mm. Den reducerede nettarif – inkl. hvad der skal dække nettab – forventes at blive ca. det halve af den normale nettarif.  

 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.