Et helt grønt elsystem øger risikoen for strømafbrud, hvis ikke vi tænker nyt
Der er mange udfordringer ved fremtidens grønne elsystem. Derfor undersøger Energinet nye veje til at sikre forsyningssikkerheden, såsom modeller, hvor elproducenter står klar til at levere ekstra strøm, og hvor forbrugerne står klar til at bruge mindre, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Det fremgår af Energinets ”Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2023,” som nu sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren. I redegørelsen anbefaler Energinet, at elsystemet i 2033 skal være planlagt efter, at en elforbruger i gennemsnit er uden strøm i 36 minutter om året.
I takt med, at vind og sol driver en stigende del af et mere og mere grønt dansk elsystem, bliver mængden af udfordringer også større.
Der er stigende risiko for, at kortslutninger eller andre fejl i højspændingsnettet kan sprede sig og resultere i større strømafbrydelser. Det skyldes, at traditionelle kraftværker med roterende generatorer, som i mange år har givet stabilitet i elsystemet, kører i færre og færre timer. Og vindmøller og solceller leverer ikke samme frekvensstabilitet og robusthed.
Samtidig øges risikoen for, at der i perioder ikke bliver produceret strøm nok til at dække elforbruget. Dels på grund af den indbyggede udfordring i den grønne omstilling: At vindmøller og solcelleparker kun producerer strøm, når vinden blæser, og solen skinner. Dels fordi elforbruget vil vokse markant, blandt andet på grund af flere elbiler og elektriske varmepumper.
Med det risikobillede kan det virke som et meget ambitiøst planlægningsmål, Energinet lægger op til i ”Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2023”: Nemlig at det danske elsystem om 10 år - i 2033 - skal være planlagt efter, at en dansk elforbruger i gennemsnit er uden strøm i 36 minutter. Det er to minutter færre end planlægningsmålet i sidste års elforsyningssikkerhedsredegørelse for 2032.
”Ja, det er ambitiøst. Og derfor kræver det nytænkning, både teknisk og politisk, hvis vi skal undgå, at danskerne om ti år bliver ramt af både flere og længerevarende strømafbrydelser”, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet og leder af afdelingen for Systemudvikling.
Fleksibilitet og balancering
Netop den nytænkning giver redegørelsen flere eksempler på. Stine Grenaa Jensen fremhæver især fleksibelt forbrug og nye måder at balancere elnettet:
”Mange forbrugere er allerede bevidste om at lægge en del af deres forbrug på tidspunkter, hvor der er billig el. Og jeg tror, at vi kan motivere danskerne til endnu større fleksibilitet, så endnu flere tænder og slukker for strømmen, alt efter om der er meget eller lidt vind og sol i elsystemet,” siger hun.
”Desuden skal vi udvikle markedet for systemydelser – altså indkøb af reserver, som kan holde elsystemet i balance på de nødvendige 50 hertz, også i en grøn fremtid med større og hyppigere ubalancer. Vi vil gerne have aftaler med endnu flere store aktører, som med kort varsel kan skrue op eller ned for deres elforbrug eller -produktion, så vi holder balancen,” siger Stine Grenaa Jensen.
-------------
”Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2023” har været i høring siden september. Den endelige version af redegørelsen offentliggøres i dag og er samtidig sendt til klima-, energi- og forsyningsministeren, som i sidste ende fastsætter planlægningsmålet.
Læs mere om redegørelsen og om tankerne bag dens anbefalinger her.
Find den endelige "Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2023" her.
