Baltic Pipe har det første år - efter åbningen den 30. november 2022 - transporteret 6,3 milliarder kubikmeter gas fra Norge til Polen. I flere perioder har gasrørledningen været udnyttet til sit maksimum, og den har vist sig at være mere relevant og rettidig for Europas gasforsyning end oprindeligt antaget.

Også danske og svenske forbrugere er blevet forsynet med gas gennem rørledningen. Samlet set er der det første år kommet 6,9 milliarder kubikmeter gas fra Norge ind i Baltic Pipe-forbindelsen.

Men selv om gassen flyder, bliver der faktisk stadig arbejdet på dele af anlægget – især på den nybyggede kompressorstation i Everdrup i Sydsjælland. Kompressorstationen, der sætter gassen under tryk, så den kan transporteres den lange vej under Østersøen til Polen, er i drift, men flere dele af anlægget mangler stadig at blive færdiggjort. For at overholde den faste deadline for projektet blev anlægsarbejdet undervejs omlagt til at blive trinvist gennemført.

Krig og akut energikrise
Baltic Pipe forventes først helt færdig i 2024. Det er dermed ikke muligt at opgøre den endelige, præcise regning. Men det står allerede nu klart, at den danske del af projektet kommer til at koste ca. 10 milliarder kroner, hvilket er mere end de 8,2 milliarder kroner (9 mia. kr. i 2023-priser), som var forventningen i den seneste udmelding.

”Efter Rusland invaderede Ukraine, og der blev lukket for det meste af den russiske gas, opstod der akut energikrise i Europa. Det blev bydende nødvendigt for Energinet at få Baltic Pipe i drift så hurtigt som muligt og til tiden inden vinteren 2022, så polakkerne og borgere i andre østeuropæiske lande, herunder Ukraine, kunne få nok gas til at få varme og strøm,” siger Torben Brabo, International direktør i Energinet. 

I forvejen under stort pres
Han peger på, at anlægsarbejdet i forvejen var blevet stærkt forsinket og meget fordyret, da projektet pludseligt og midt i gravearbejdet på tværs af Danmark mistede den miljøtilladelse, myndighederne på forhånd havde udstedt. På to lange delstrækninger, i alt 80 km, gik der ti måneder, før en ny miljøtilladelse var i hus, og gravearbejdet kunne genoptages. Arbejdsstop og genforhandling af kontrakter med de selskaber, der udførte arbejdet, medførte en voldsom fordyrelse – op mod 1 milliard kroner.

Ikke sjovt at sende merregning til naboer
Regningen for Baltic Pipe-projektet betales af de gasselskaber, som transporterer gassen gennem rørledningen. Da rørledningen transporterer store mængder norsk gas gennem Danmark til Polen, er det markedsaktører, som benytter rørledningen til dette, som betaler den største del af regningen for Baltic Pipe. Polen modtager gennem den nye rørledning, hvad der svarer til 4-5 gange det totale danske gasforbrug.

”Det er naturligvis ikke sjovt at sende en merregning ud til forbrugere – og heller ikke i et naboland - men det var jo netop for at sikre polsk og østeuropæisk forsyning, at det blev ekstremt vigtigt, at Baltic Pipe blev færdig og kom i drift. Faktisk lykkedes det os at få Baltic Pipe i fuld drift en måned før den reviderede plan”, siger Torben Brabo.

Stadig milliardgevinst
Fordi Baltic Pipe medfører markant mere gastransport i det danske gassystem, i en tid hvor det generelle gasforbrug herhjemme er faldende, er rørledningen med til at holde tarif-udgifterne for den enkelte, danske gasforbruger nede. Der er flere til at dække de samlede udgifter til at drive gassystemet, og derfor bliver den enkelte forbruges tarifbetaling lavere, end den ville have været uden Baltic Pipe.

Baltic Pipe er stadig en milliardgevinst for Danmark og for brugerne af rørledningen.

Mus og andre store, uforudsete problemer
Baltic Pipe-projektet blev besluttet i november 2018. Det var fra begyndelsen underlagt en stram tidsplan, da polakkerne ikke ville have russisk gas fra 2023.

Ud over at Miljø- og Fødevareklagenævnet undervejs underkendte Miljøstyrelsens miljøtilladelse, mens det blev yderligere belyst, hvordan de såkaldte bilag-IV-dyrearter, fx hasselmus, birkemus og flagermus og deres yngle- og rasteområder, blev beskyttet under arbejdet med den 210 km lange gasledning, blev projektet også udfordret af andre forhold. Først et forår med ekstreme mængder regn, som gjorde det svært at arbejde på markerne, og siden af corona-pandemien hvor 1000 arbejdere skulle arbejde opdelt i små teams med krav om krav om afstand, værnemidler mv.

Sælgers marked
Der blev også problemer med at få de to store tekniske landanlæg - modtageterminalen i Nybro ved Vestkysten og kompressorstationen i Everdrup - færdige til tiden.

”I en situation, hvor vi af hensyn til forsyningen i Europa har presset leverandørerne for at blive færdige, har vi ikke haft de bedste muligheder for at forhandle eller lægge arm. Det er dyrt at være presset og forcere færdiggørelsen,” siger Torben Brabo og peger på, at samtidig steg priserne for en række varer og services til Baltic Pipe, da energikrisen, grundet Rusland-krigen, drev inflation og priser op globalt.

Der har også været udfordringer med at få enkelte leverandører til at leve op til de indgåede aftaler, og visse steder har Energinet måttet hjemtage opgaver for at blive færdige, eller for at færdiggøre anlæggene til den nødvendige standard og funktionalitet.

Baltic Pipe (blå stiplet og optrukket forbindelse) forbinder norske gasrør i Nordsøen med de danske og polske gassystemer. Hen over Danmark kan gassen i nogle strækninger løbe i det allerede eksisterende gassystem, på andre strækninger er der lagt nye rør i jorden. Polske Gaz-System har bygget forbindelsen hen over Østersøen samt udbygget det polske gassystem, så gassen kan transporteres rundt i Polen og Østeuropa. 

Artikel opdateret 21.12.2023 med præcisering af brugere af Baltic Pipe og dermed hvem der betaler for rørledningen.