Danmark får i løbet af de kommende årtier flere af de kraftigste højspændingsforbindelser, 400 kV-forbindelser. De fleste vil blive bygget med elmaster og luftledninger.

Elnettets rygrad skal udvides betragteligt, i takt med at det danske elforbrug frem mod 2050 skal mangedobles, og elproduktionen fra vindmøller og solceller i samme periode vil opleve en lignende stor stigning.

Det viser Energinets langsigtede udviklingsplan 2024, som netop er sendt i høring.

Planen omhandler ikke bare elnettet, men også gassystemet og kommende brintinfrastruktur, men langt de fleste forandringer sker i elnettet.

Omfattende elektrificering af Danmark
Allerede i 2030 vil solceller og vindmøller lave fire-fem gange så meget strøm, og Danmarks totale elforbrug vil være fordoblet.

”Vi står i begyndelsen af en omfattende elektrificering af hele samfundet, og elnettet er fundamentet for, at det kan lade sig gøre. Vi kan ikke lave den grønne omstilling og transportere så meget mere strøm rundt i landet, uden at udvide elnettets motorveje,” siger Bjarne Brendstrup, områdeleder i Energinets Netudvikling.

Kortet viser nye forbindelser i elnettets ”motorveje”, 400 kV og 220 kV-nettet.
Gul: Nye højspændingsforbindelser under udbygning eller på vej.
Lysegrøn: Eksisterende forbindelser forstærkes eller udbygges.
Lyseblå: Nye forbindelser i en såkaldt "modningsfase".
Mørkegrønne: Mulige nye forbindelser på længere sigt.
Ud over 400 kV og 220 kV-net skal også 150 kV og 132 kV nettet udbygges – det vil ske med kabler i jorden. De streger er ikke indtegnet på kortet herover.

Master og ledninger er synlige i landskabet
De fleste udvidelser af 400 kV-nettet bliver med luftledninger og elmaster gennem landskabet. Nedgravede 400 kV-kabler er kun muligt i begrænset omfang. Kabler i jorden opfører sig nemlig anderledes end luftledninger, og derfor er det kun teknisk muligt at lave kortere og begrænsede strækninger med kabler i jorden.

Ikke blot bygge til "her og nu"
”Vi vil ikke bygge mere end højest nødvendigt, og vi gør, hvad vi kan få at undgå at lave luftledninger. Derfor arbejder vi hele tiden på at sikre, at vi udnytter det eksisterende elnet bedst muligt, så vi reducerer behovet for nye højspændingsforbindelser. Vi ved godt, at mange bliver generet af store elmaster og af nye store højspændingsstationer, siger Bjarne Brendstrup.

Men, understreger han, når eltransmissionsnettet skal udvides og forstærkes, er det vigtigt ikke kun at se på behovene ”her og nu”. Når vi bygger nyt, så bygger vi fremtidssikret. Der vil løbende komme nye solcelleparker, havmølleprojekter eller planer om store brintfabrikker til, og kortsigtede løsninger kan medføre, at der efterfølgende må bygges mere elnet. Det vil både være dyrt, ineffektivt og ende med at genere endnu flere borgere.

Vi kan ikke sige præcist hvor og hvornår
"Jeg ved, at rigtig mange vil spørge: ”Hvor kommer nye forbindelser præcist og hvornår?” Svaret er, at det kan vi faktisk ikke sige noget helt præcist om – især ikke, når vi kommer på den anden side af 2030. Det afhænger af, hvordan tingene konkret udvikler sig: Hvor vil virksomheder rejse vindmøller og solcelleanlæg, hvad der kommer af politiske beslutninger om mere havvind osv. LUP’en giver et overordnet billede af, hvordan fremtiden kan blive, men enkelte forbindelser kan sagtens blive større eller mindre, og helt andre kan komme til,” siger Bjarne Brendstrup.

Inden der laves konkrete planer for nye strækninger, vil borgere, kommuner mv. blive inddraget.

Under fotoet gennemgås nogle af de forandringer, forskellige landsdele står overfor.

Der er ikke kun brug for elmaster og luftledninger. Nye, store højspændingsstationer er nødvendige for at meget mere grøn strøm kan komme ind i elnettet og rundt i landet

LANGSIGTET UDVIKLINGSPLAN I FORSKELLIGE LANDSDELE
Der er stigende geografiske forskelle i, hvor i landet der bygges nye solcelleanlæg og vindmøller, og hvor elforbruget vokser. Det fører til geografiske ubalancer og skaber behov for udbygning af 400 kV-nettet. En del forstærkninger af elnettet er i gang eller ved at blive modnet. Andre steder er der identificeret nye behov. Det er forventningen, at en del af disse projekter først skal etableres efter 2030, og derfor er forbundet med en grad af usikkerhed.